Tantra Massage Århus

Tantramassage og psykoterapi

Forfatter: Jørn (side 1 af 5)

At rejse er at (leve)… flygte

At rejse er at (leve)… flygte

Jeg har lige været afsted på ferie på Færøerne. Jeg har fået mild stress af at være på ferie.

Det er kun nogle uger siden vi var afsted, men jeg har næsten allerede glemt, hvad det var vi besøgte. Det var med en gruppe bekendte, som tidligere havde vandret på ferier sammen. Der var et hårdt tempo. Vi skulle jo nå at have noget ud af ferien! Vi skulle se noget. Opleve det hele. Sætte kryds ved det vi havde besøgt! Få de her øer under vore fødder!

Men fuck hvor det slet ikke passer til mig, med de her ambitioner om at få ”noget ud af ferien”. Planlægningsmareridt der aldrig stopper: ”Så hvis nu vi kører hen til den her slugt, og max er der 1 time, så kan vi måske også lige nå et andet sted og være tilbage og få aftensmad ikke alt for sent i aften”. Og ”Er vi så alle enige om at vi gerne vil derhen og gøre sådan og sådan?”.

Det handlede om at komme et sted hen – før vi kunne nyde:

  • At kunne sætte kryds ved det højeste bjerg
  • Eller den dybeste slugt
  • At sige ”at vi har været på så og så mange af de 18 øer”

Puuuuha. Det var en stor mundfuld for mig. Jeg forsøgte endda at gå ind i det de første dage – finde energien. Undersøge tempoet. Vitaliteten. Det målrettede fra morgenstunden: ”Vi skal da afsted snart, ikke?”, sagde jeg.

2 meter fra toppen

Så vi fræsede ud til det højeste bjerg, og indtog det. Meter for meter. Få stop undervejs. Så få som muligt. Det kunne jo begynde at regne. Eller der kunne blive tåge.

Halvvejs oppe kunne jeg mærke frustrationen i mig selv. Der er jo skønt her på det her lille sted. Eller her. Eller her. Hvorfor ikke sidde lidt længere? Og bare være til? Nyde udsigten? Det spurgte jeg mig selv om.

Men jeg fulgte med. Prøvede at sakke bagud. Være lidt alene, og bare nyde mine egne åndedrag. Nyde mine skridt. Nyde at bruge min kræfter. Varmen, der uundgåeligt spredte sig i kroppen, fordi vi gik opad. Det sidste stykke var lidt stejlere og vildere. Men med god læ og fine steder at træde på. Jeg kunne høre de andre nå toppen. En for en. Glæden over at have nået målet for deres rejse.

Men der stoppede jeg så. 2 meter før toppen. Kun to højdemeter fra at have nået målet.

Simpelthen fordi jeg kunne mærke at jeg ikke behøvede at gå længere. En af de andre kom ned til mig og spurgte om han skulle holde mig i hånden det sidste stykke. Eller at der var én som kunne gå foran og en anden bagefter mig? Det var jo kun et par meter. Og de andre var deroppe allerede. ”Det ser sværere ud end det er”. Osv. Osv. Osv. Og den underlæggende præmis om at ”jeg jo ville gå glip af noget, hvis ikke jeg gik det sidste stykke op på toppen”.

Heldigvis er mit Nej stærkt. Så det var fint at læne mig derind. Og blive hvor jeg var. Mærke min egen forundring over mit mod. Og roen over ikke at skulle udfordre mig selv. Selvom der jo var hjælpende hænder alle vegne.

I øvrigt var det tyk tåge på toppen, så det var ikke muligt at se ret mange meter frem. Men selvfølgelig havde man jo ”været der”. På toppen af bjerget.

Jeg følte også at jeg havde ”været der” selvom jeg blev hvor jeg var. 2 meter fra toppen.

Olej

Lørdag var festdag og jeg oplevede Olej-festen i Thorshavn. Nøøøøj, hvor færingerne kan feste! Og hvor er de gæstfrie! Jeg oplevede den kærlige, inviterende ånd, som betyder at ”har jeg noget, deler jeg gerne ud af det”. En ånd, som sikkert har været helt nødvendig for at overleve i gammel tid. Men som lever i bedste velgående, og gør Olej-festen til en helt ekstra-ordinær oplevelse.

På vejen hjem fra en af de bedste aftener jeg har haft meget længe, gik jeg stille igennem Thorshavn og tænkte tilbage på ferien.

”Sådan må det være at flygte”, slog det pludselig ned i mig. Og naturligvis betyder ”flugten”, at jeg overser det væsentlige:

Essensen af liv er at det ingen steder skal hen. ”Livet” har ingen bucket-liste, som skal nås inden det stopper. Det er meningsløst at sætte kryds et sted, for så at skynde sig videre til det næste. Og videre til det næste igen.

Her & Nu

Der er kun nu og her. Og kun bevidstheden om at være her og nu, kan hjælpe mig med at blive revet med af ambitionerne.

Den erkendelse fik jeg midt i natten, midt i Thorshavn. På gåturen, i festen og alle de glade mennesker og den vilde natur omkring os. Med den stille lette forfriskende regn mod mit ansigt.

I en tantramassage hos mig skal vi ingen steder hen. Og dog når vi det hele. Vi når det som vi skal, i det møde, der opstår. I sanselighed. Åbenhed. Og tilstedeværelse her og nu.

Kærlig hilsen

Jørn

Det Bæredygtige Liv

422737 / Pixabay

Det Bæredygtige Liv

Jeg arbejder med bæredygtighed. Det er efterhånden et ret slidt begreb og det bruges og misbruges ofte. Jeg hænger dog fast i det lidt endnu, fordi min definition af begrebet måske er lidt anderledes end den gængse anvendte.

For mig handler bæredygtighed om ”Det Bæredygtige Liv”. Der er ingen omvej, eller genvej her. Der er ingen smarte løsninger – eller ”lavt hængende frugter”. Eller for den sags skyld ”Quick Wins”, som ethvert strategisk projekt jo helst starter med at fokusere på.

Når jeg skriver om bæredygtighed starter det med mig selv. Det er umuligt at skelne mig selv fra bæredygtighed. Enten ER jeg bæredygtig eller også ER JEG IKKE bæredygtig. Sådan stillet lidt på spidsen.

Jeg tror altså ikke at ideen om en bæredygtig produktion eller service holder ret langt, hvis ikke hele organisationen i et eller andet omfang også køber ind på ideen om personlig bæredygtighed. Og endda ikke bare køber ind på ideen om at nu skal vi have en bæredygtig produktion – nej, hvert individ i en bæredygtig organisation skal selv personligt tage stilling til hvordan de er bæredygtige. Det samme tror jeg gælder i vores parforhold og i vores familier. Jeg skelner ikke mellem den “ydre bæredygtighed” og den “indre bæredygtighed”.

Problemet er at hvis jeg skelner imellem bæredygtighed og ”mig selv” risikerer jeg at det langsomt og umærkeligt løber ud i sandet.

Bæredygtighed på mange planer

For mig handler det nemlig om bæredygtighed på det personlige, det social og det globale plan. På samme tid i en løbende udveksling og forandring og tilpasning imellem alle tre planer. Det er en ret omfattende opgave, der kræver at jeg skal finde balancen både i mig selv som leder, men også som kollega, far, ven, kæreste og menneske. Det er heller ikke nogen nem opgave. Og ændringerne kommer helt sikkert ikke uden omkostninger. Der er ikke mange lavthængende frugter i bæredygtighedens have – til at begynde med ihvertfald.

Alexas_Fotos / Pixabay

På mange måder startede jeg min indre bæredygtighed med min første tantramassage. I mødet med Karin indså jeg hvor vigtigt det var for mig at kunne bevæge mig frit og uanfægtet. Jeg tog de første skridt hen imod at acceptere mig selv som menneske. Jeg fandt simpelthen fast grund under fødderne. En fast grund der fuldstændig har  vendt mit  liv på hovedet.

Mit første skridt på det personlige plan har været et give hele mit liv et eftersyn. Et grundigt eftersyn. Det har ført til mange små og store ændringer. Bl.a. er jeg i gang med at sælge mit hus – for jeg har set at jeg har brug for at blive gældfri for at kunne handle frit og ikke være bundet af at skulle have den næste måneds indtjening. For bliver jeg presset af at skulle have en ”indtjening” hver måned, bliver jeg også presset til at give køb på min bæredygtighed – enten ved at give efter for pres og stress eller acceptere en opgave, som jeg godt ved har mere politisk end reelt indhold i sig.

Retreat om Kærlighedens Væsen

På et andet plan har jeg nu et kærlighedsliv med Trine Dupont, der blander sig med vores arbejdsliv. En ubevidst drøm som jeg bare ikke har haft mulighed for at undersøge. Med Trine laver jeg bl.a. retreat om “Kærlighedens væsen” fra d. 10-12 Juli. Der er stadig et par pladser.

Der foregår en masse andre spændende ting i mit liv lige nu, og har du har lyst til at høre mere om “Det Bæredygtige Liv”, komme i en tantramassage eller deltage på et af vores retreats er du velkommen til at skrive eller ringe.

Kærlig hilsen

Jørn Uhrenholt // jorn@tantramassageaarhus.net // 23464540

Frihed og valg

kellepics / Pixabay

Frihed og valg

Når jeg fortæller hvordan og hvorfor jeg har valgt at leve, som jeg gør – i frihed – bliver det ofte misforstået. Eller jeg bliver i hvert fald ofte overrasket over den umiddelbare respons, jeg får fra mine omgivelser. Der bliver ofte en stilhed lige efter at jeg fortæller det. Og en forsigtighed. Og så en spørgen ind til hvad det nu egentlig betyder. Hvis det er nære venner spørger de mig heldigvis både direkte og bramfrit. Og så kan snakken begynde at afdække historierne.

Det føles som om at det skræmmer mange, hvis man lever et liv i frihed hver dag. Frihed til at gøre det jeg skal, frihed til at være den jeg er, frihed til at træffe de valg, jeg skal træffe.

Reaktionen er ofte noget i stil med – at ”har du så sex med alle mulige mennesker”??? Og også at der må være megen usikkerhed og utryghed og jalousi forbundet med friheden.

Og ja, det kan der jo i princippet også være. Der er vel usikkerhed, utryghed og jalousi i de fleste menneskers tilværelse?

Mindre frihed = mere tryghed?

Jeg betragter egentlig mere reaktionen på friheden, som et udtryk for fordomme og en frygt for at give slip på trygheden i det, vi kender. Eller måske det vi tror, vi kender? Og at vi kan tænke at jo ”mindre frihed” – jo ”mere tryghed”? Jeg tror ikke at det hænger sådan sammen. Jeg tror at hvis ikke jeg er vågen, bliver jeg doven og min krybdyrs-hjerne vil kun søge tryghed og faste rammer, fordi det er den måde som mennesket har overlevet på i umindelige tider.

De fleste tænker at der i friheden, er så mange muligheder, så mange måder at handle på, men sædvanligvis er der kun ét rigtigt valg.

Og det er mit liv i frihed. At jeg skal søge det éne rigtige valg hver gang. Det er lidt ligesom i skak. Det kan synes som om der er mange forskellige træk hele tiden – men det er der ikke. Der er kun dét ene træk, som den match du sidder i – lægger op til.

Logisk rationelt er der selvfølgelig mange. Som i livet. Men det er ikke alle træk, der er dét rette valg for mig. Og heri ligger friheden. Og ansvaret for mig selv. At vælge det ene træk, som lige nu skal ske på brættet – med den rette brik. Tårnet? Springeren? Dronningen?

Selvom der jo selvfølgelig til allersidst ikke er flere valgmuligheder. I slutspillet på den sidste dag.

Det rette valg – hver gang

At leve i frihed handler for mig mere end alt andet, om at se dét ene rigtige valg hver gang. Og hver dag. Uden at være belastet af bindinger i situationen; uden at være belastet af min opvækst, moral, ideer, skam eller den nyeste kærlighedsfilm i biografen eller hvad pokker der nu forsøger at skubbe rundt med mig. Jeg ønsker mig at tage det hele med i vurderingen af hvad der skal ske på det næste trin. Jeg vil ikke ligge på den sidste dag og fortryde. Ønske at jeg havde gjort noget andet. Hvis det er noget der er vigtigt for mig, så skal jeg sørge for at få det undersøgt så hurtigt som muligt. Det er min filosofi.

congerdesign / Pixabay

Når jeg føler kærlighed, i frihed, er det for mit vedkommende rettet mod én kvinde, som tingene er lige nu. Min kærlighed er ikke rettet imod 10 kvinder. Eller 20 kvinder. Nej, kun mod én kvinde. Friheden i det handler om at jeg hver morgen slår øjnene op – kommer i tanke om hende og tænker: ”DAMN! Hun er her sgu også i dag. Fedt nok – endnu en dag med verdens mest vidunderligste væsen”. Jeg tager hende ikke for givet.

Paradoksalt nok åbner det, at vælge én kvinde, nu når der er frihed til alle kvinder, en brønd af dybde og indsigt og sårbarhed og åbenhed og ærlighed og kærlighed, som ikke har været tilgængelig for mig, da jeg levede på en anden måde.

På vores sommer retreat ”Kærlighedens væsen” fra d. 10-12 Juli undersøger vi hvad jeres kærlighed er skabt af. Hvad er vaner, tryghed og forudsigelighed? Kærlighedssprog, mønstre, meditation og hvem der egentlig har ansvaret for jeres lykke? Det gør vi sammen med andre par og vi glæder os meget til at dele ud af os selv og høre jeres historier i Danakildes smukke rammer. Hvis ikke du endnu har fundet jeres sommer-flirt, er det måske en mulighed for at trække stikket ud og gå dybt sammen?

Vi kan også undersøge det i en tantramassage. Friheden, bindingerne, moralen, ønskerne, sexualiteten eller bare et behov om at blive rørt ved.

Jeg glæder mig til at mødes.

Kærlig hilsen

Jørn

Artikel: Hvad er Tantra? Det vid-underlige stormvejr

skeeze / Pixabay

Artikel: Hvad er Tantra? Det vidunderlige stormvejr

Prana magasinet har i hele 2018 et tema om Tantra. I de 4 numre som udkommer i år, bidrager Trine Dupont og jeg med 4 artikler om tantra. I kan læse den første artikel her. Den hedder “Hvad er Tantra? Det vidunderlige stormvejr”.

God fornøjelse.

Trine og Jørn

25_prana_Tema+Tantra_press

At give slip og lågen til min tørretumbler

At give slip og lågen til min tørretumbler

RyanMcGuire / Pixabay

Når man i livet får lidt for faste holdninger til hvordan det skal være skruet sammen, ender det ofte med modstand. Og det er først når vi giver slip at vi kan finde nye veje.

For nogle dage siden gik min låge i stykker til min tumbler. Jeg bestilte den lille del hos Repart og besluttede mig så for at reparere den i dag. I starten gik det ret nemt. Lågen af. Skruer ud og gøre klar til at sætte den nye dims i.

Men så møder jeg modstand. For filan hvor jeg kæmper: ”Det var dog utroligt? Hvor svært kan det lige være at sætte sådan en lille dims på plads? ”. Det var jo så lidt der skulle til. Jeg kan se at jeg kun liiige mangler den sidste mm – så vil det hele skubbe sig på plads.

Jeg presser. Presser endnu mere. Endnu hårdere. Anvender alle mine kræfter. Jeg bliver frustreret: ”FOR FANDEN DA OSSE. SÅDAN NOGET LORT” råber jeg. Henter værktøjet. Duer ikke. Prøver noget nyt værktøj. Værktøjet smutter og jeg slår mine fingre.

”%!&%”!”?##%%%” imens jeg hopper rundt på gulvet med fråde ud af munden.

Så skrider jeg. Går en tur ud af huset. Erkender at denne lille dims har vundet over mig. Tilbage igen sender jeg en mail og spørger om jeg kan købe en hel ny låge, for jeg kan ikke finde ud af at samle den jeg har skilt ad. Puster ud. Slapper af.

Pyyyha. Laver en kop kaffe. Begynder at rydde op.

At give slip

Og her sker det så. Jeg får en ny ide. Måske skal jeg kigge på helheden – hele lågen frem for kun den lille dims i sig selv?

Jeg mærker ny energi og samler tingene på bordet. Nu har jeg overblik. ”Prøver” dimserne sammen uden skruer. Ja, for faen!!! Det kunne virke. Jeg har zoomet for meget ind. Det er helheden det handler om her med tørretumbleren.

5 min. efter har jeg monteret det hele og min tørretumbler kostede 95 kr. at reparere. Jeg har til gengæld fået en uvurderlig indsigt i at det aldrig er den lille detalje det handler om – men hele billedet. Alting er et system, der passer sammen, hvis ellers man bevæger sig rigtigt i det.

Det er en låge til en tørretumbler også.

Og det var først da jeg gav slip på mit fokus på den lille detalje og min målrettethed, at jeg kunne se den nye vej <3

Kærlig hilsen

 

Jørn

Led eller dø!

skeeze / Pixabay

Led eller dø!

For tiden på jobbet føles det som om jeg hver dag tager livtag med døden. Top-down ledelsen, der fortæller mig at “Ting, tager den tid, der er sat af til dem” og udstikker nogle deadlines, som jeg herefter skal få min planlægning til at passe ind i. Problemet er bare at det ikke passer. Der er ikke tid nok. Og jeg skal på en måde stå på mål for kvalitet og samtidig er der en leder, der fortæller hvor lang tid jeg må bruge på det.

I det øjeblik ser jeg døden i øjnene. Ikke lige der først, når han beder mig fylde hans top-down plan ud. Men fordi jeg føler mig utilstrækkelig. Føler at jeg mangler kompetencerne. Jeg bliver forvirret over at der må være et eller andet, jeg ikke forstår. At jeg ikke er god nok. Herefter tænker jeg: “Mon jeg bliver fyret lige om lidt? Siger han det bare for at få en undskyldning for at komme af med mig?”.

Tankerækken fortsætter: “Bliver jeg fyret, mister jeg min indtægt. Så kan jeg ikke betale mine regninger. Banken vil overtage mit hus. Min familie forsvinder. Og jeg vil til sidst selv dø.”

Stort set i den rækkefølge kommer det. Det hele er ikke fuldt ud bevidst. Det er som om at “Siger han det bare for at få en undskyldning…” får den bevidste tankerække til at stoppe ved forvirringen. Men underbevidstheden arbejder videre med resten af tankerækken. Og rammer til sidst enden i form af døden.

Frygten for døden har siddet på min skulder i mange år. Indtil jeg for nyligt indså, hvad der skete. Og dermed kunne jeg slippe det. Finde tilbage til mig selv og stå fast i det menneske jeg er. Finde ind til det menneske, der uden frygt kan se døden i øjnene.

Med et skævt smil. Og bliver jeg fyret, bliver jeg fyret. Det dør jeg altså ikke af.

Jeg tror, at mange kan genkende mine oplevelser. Og at døden (måske i form af frygt) er svær at forholde sig til, som et eksistentielt vilkår, der helt konkret påvirker os i hverdagen. Hele tiden. Det er uomtvisteligt at døden også er til stede i de fleste parforhold. Måske også helt konkret. Men helt sikkert eksistentielt.

Ved du hvordan døden er trediepart i jeres relation? Eller er du nysgerrig på at undersøge noget mere? Så er vores par-retreat Meningen med livet – og døden måske noget for jer?

Vi glæder os.

Trine og Jørn

http://www.tantramassageaarhus.net/2017/07/23/liv-kaerligheden-retreats/

Hilsen efter Modul 1: Kontakt & Berøring

Manner, det var fedt at komme igennem denne weekend. Vi havde den bedste oplevelse og synes bare at vi har lyst til at gøre det igen. Så det gør vi fra d. 1-4 Marts. Håber I har lyst til at være med <3

Utroskab og tantramassage

Utroskab og tantramassage

Hun ligger på ryggen, med hovedet i mit skød, Hendes øjne er lukkede og hun er helt afslappet. Åben, sårbar, tilstede. Min lingam presser mod hendes nakke, mens jeg kærtegner hendes ansigt. Jeg nusser hårgrænsen helt forsigtigt, fortsætter ned over panden og bliver helt forelsket i hendes øjenbryn. Jeg kan se at hendes øjne sitrer en smule, da jeg lægger mine hænder blidt ned over ansigtet, og langsomt, helt langsomt, lader dem næsten falde ud til begge sider. Det er som om hele hendes krop sukker. Jeg får lyst til at gentage bevægelsen, og hendes ansigt og mine hænder kommunikerer. De forstår hinanden.

Jeg opløses, og mine hænder finder vej til kinder, hagespids, de fyldige, bløde, saftige læber. Impulsen leder mig ud til ørerne og jeg sanser at hele hendes krop sitrer. At mine hænders berøring med hendes hud, sender lyst ned igennem hver en fiber, hver eneste celle. Bølge efter bølge stiger intensiteten.

Vi opløses, og det føles som om vi bliver et.


Utro?

Samtalerne inden tantramassagen bringer af og til stærke holdninger og fordomme til overfladen. Engang blev jeg spurgt af en kvinde:

”Er du ikke utro, når du laver tantramassage?”

Jeg sad lidt og overvejede, hvad det var for et spørgsmål, jeg havde fået og hvad jeg kunne svare hende. Når jeg bliver spurgt om noget, så prøver jeg at minde mig selv om, at et spørgsmål siger mere om den der spørger, end om den der bliver spurgt. Den, der stiller spørgsmålet, spørger i virkeligheden mest sig selv. Fordi der jo er noget, som på en eller anden måde ikke hænger sammen i hendes verden.

Hvordan er jeg egentlig utro?

Jeg laver tantramassager. Jeg elsker det. Jeg tror, at de hjælper, flytter og bevæger de mennesker, der kommer på besøg hos mig. Det føles meningsfyldt og intenst næsten hver eneste gang. Det giver mening for MIG og jeg er i den grad tro mod mig selv, når jeg masserer.

Kvinden mente måske at jeg var utro over for min kæreste.

Det kan være svært at forstå at den åbenhed og kærlighed, der ligger i et fordomsfrit møde med et andet fremmed menneske, kan være så intenst og alligevel ikke pege ind i utroskab.

jill111 / Pixabay

Det kan være svært at forstå, at jeg smilende kan tænke på alle de møder, min dejlige kæreste har med andre mænd og kvinder. Og at hun har det på samme måde med mine tantramassager, og de kvinder jeg masserer.

Måske handler det om at mange ofte begrænser sig selv. Sætter ubevidste grænser for, hvordan livet bør leves. Måske sætter vi ubevidst nogle grænser for, hvad man kan gøre, når man er i et forhold. Eller hvad man kun kan gøre, når man er udenfor et forhold. Og dermed ender vi med at leve efter den mindste fællesnævner.

At for øje på de bindinger vi har til os selv og vores partner, kan åbne for kærlig omsorg. Først ind til dig selv – og til alle andre omkring dig. At opdage hvor mange bindinger og forestillinger vi har, kan ændre ikke bare synet på en massage – men givetvis hele den måde, man er tilstede på i verden.

Jeg tror ikke at jeg er utro mod min kæreste, når jeg laver mine massager. Tværtimod styrker det vores forhold, at jeg holder mig åben, ser og mærker min egen frihed. Friheden til at være TRO mod mig selv, for kun ved at være tro mod mig selv, kan jeg åbne helt op for kærligheden til min kæreste.

DET er tantra.


Efter massagen er hun åben og sårbar. Hun fortæller om kontakten med hendes inderste væsen igen. Noget hun havde glemt. Gemt væk alt for længe. Som hun nu har fundet igen.

Kærlig hilsen

Jørn

Det vidunderlige stormvejr

tantramassage

Det vidunderlige stormvejr

Jeg har ofte gæster hos mig, der på forskellig vis føler et behov for at tage ansvar for deres eget liv. Det gør de hos mig, ved at gå ind i en tantramassage. Kvinden der har givet denne tilbagemelding, er faktisk allerede kommet langt og har efterladt hendes oplevelser så meget, som det kan lade sig gøre lige nu. Her beskriver hun, hvordan hun har det efter en sanseoplevelse, som det tidligere har været helt umuligt at gå ind i for hende.

Teksten afspejler det ”vidunderlige stormvejr”, en tantramassage kan være. Hun går ind i massagen med dyb sanselighed, og samtidig med en stor indre modstand. Hun er meget bevidst, og ser derfor hendes reaktioner og tanker i hele forløbet.

Goddam, hvor jeg elsker mit job <3 Jeg føler mig heldig over at have kontakt med mennesker, der er så optaget af at undersøge deres egen seksualitet og væren til stede på i verden.


Tilbagemelding efter en tantramassage

Tak for rummet, du delte med mig i dag.

Et par timer her efter jeg kom hjem, satte jeg mig og skrev noget ned for mig selv. Det er som regel en strategi jeg følger, hvis flere ting/følelser rumsterer 🙂 

Det vil jeg gerne dele med dig. Det er ikke skrevet til dig. Men måske det kan gi’ dig et eller andet, at vide hvad du har givet mig med i dag, og hvad jeg sidder med herefter. 

Det er ret hudløst og ustruktureret. (Så er du advaret!)

Den 29. Dec. Kl. 20.15:

Jeg kom hjem og kiggede mig i spejlet! Til trods for at håret stod ud til alle sider og var ekstremt fedtet ind i olie, ja så er det længe siden jeg har set så frisk ud – så helt nyvasket ud, så ren og fin. Nu har jeg det meget mærkeligt! Jeg gennemgår en del blandede og irrationelle følelser.

Jeg er helt vildt træt i min krop, selvom jeg ikke har gjort andet end at ligge stille og tage i mod. Det var dejligt og skræmmende på samme tid. Tænkte kort ind i mellem – NU må vi da snart komme dertil(klimaks)! Vi kan da ikke gøre det her, vi kan da ikke være i det her – uden at komme dertil! Hvornår kommer vi dertil? Hvis massagen varer knapt halvanden time, så må vi snart komme dertil! Men vi kom aldrig dertil!

Og hvad gjorde det så ved mig? Jeg blev utrolig rørt, men samtidig bekymret for at have gjort noget forkert. Var jeg mon så utilstrækkelig, så meget ude af stand til at elske/blive elsket..? Han gjorde det jo reelt fordi han skulle, han fik jo penge for det.. måske glædede han sig til det var ovre! Stop stop stop – hold inde!!! Det var jo slet ikke derfor jeg var der!!

Måske gjorde han det i virkeligheden for mig, måske betød det bare noget andet end hvad jeg før har oplevet og følt. Han var jo god, og rar, blid og opmærksom! Arhmen ved da slet ikke hvad jeg skal tænke lige nu! Måske det bare var godt, måske det bare var en befrielse!

Det er egentlig længe siden jeg har trukket vejret så godt igennem.. bare at ligge der og mærke min vejrtrækning, mærke og høre hans vejrtrækning, mærke hans hænder på min krop, mærke dem føle sig frem, – føle mig!

Men har svært ved ikke at føle mig utilstrækkelig. Berøring og nydelse har så længe handlet om at gøre ‘min mand’ glad og tilfreds, i forventningen om at han i forlængelse af det, ville give mig en form for omsorg, nærhed og tryghed. Pludselig handler det om noget andet – ‘Mig’ og ‘Min lyst’! Fuck i helvede det var svært, gled ind og ud af det gamle, – mellem opmærksomheden på ham og hvad har han lyst til og hvad ville han have mig til… og over i – hvad har jeg lyst til…?? Men det er da nu værd at undersøge, om ikke jeg kan komme tættere på det sidste. 

Når man tænker på hvad jeg kommer rejsende fra – så er det fandme sejt at komme hertil!! At åbne op og invitere ind til mig – helt frivilligt!!  Dengang hvor jeg ikke anede hvordan min egen lilletå havde det, og jeg var fuldkommen blotlagt for følelser og nu har jeg dem i hobetal…Jeg ved da godt hvad jeg helst vil! Det bliver da et Ja Tak! til følelserne, selvom de til tider kan virke helt fuldkommen umulige… Dengang hvor min krop var i traume, og hvor et simpelt samleje var en komplet fysisk umulighed. Dengang hvor jeg skammede mig over at føle lyst, da jeg skammede mig frygteligt over at blive så våd ved den mindste berøring – det gjorde jeg også i dag!

skeeze / Pixabay

Men hvorfor? Tror den skam ligger dybt i mig fra langt tilbage… at blive våd indikerer jo lyst, blev jeg våd da jeg blev misbrugt som barn og ung – ja! Det gjorde jeg følte mig enormt skyldig og flov over mig selv, for jeg havde jo ikke lyst! Og hvad med alle de gange jeg er forsvundet væk, svævet væk – ud af min krop, når jeg har været der sammen en mand…

Væk fra alt jeg mærkede, væk fra alt jeg så, væk fra alt jeg kunne dufte, smage og høre – bare væk! Med den rigtige mand har jeg lyst til at være i nuet og have øjenkontakt. Mærke nærvær og tilstedeværelse. Jeg har lyst til at mærke, dufte, lytte, grine, græde… og mere end det.. Det mærkede jeg rigtigt i dag og det var skelsættende dejligt! Det er det, jeg vil!

Og ja bevares, tantramassagen er nok ikke en oplevelse jeg vil kunne dele med alle og enhver, men jeg vil tage den med mig. Følelsen af at mærke en mand i fuld flor og lyst, som på trods af det, er der for mig og ikke gennemtrumfer hele lortet med sin mandlighed(om man vil..) Det kan da i kke andet end berøre mig helt igennem og dybt. Og ja det lyder da fuldkommen vanvittigt, ved da ikke hvad jeg havde forventet, men havde da nok frygtet det ville ende i en såkaldt ‘happy ending’! Og som jeg så tit siger: “man kan ikke noget, man aldrig har lært..” Og jeg har aldrig, som i – ALDRIG, oplevet det ikke er sket før…

Og det var virkelig rart og pisse frustrerende!

Tak ♥

Kærlig hilsen 

Stilhedsretreat – nærvær og ro i sind og krop

Stilhedsretreat – nærvær og ro i sind og krop

Kanenori / Pixabay

Lige efter nytår har vi vores LIV I KÆRLIGHEDEN – Stilhedsretreat. Det bliver dejligt efter Jul og Nytår at synke ind i stilheden sammen med jer. Her er det programmet for den forlængede weekend D. 4-7 Januar 2018. Intropris for nye til LIV I Kærligheden er 3300 pr. par inkl. seminar og dobbeltværelse.

Måske var det noget som julegave til den du elsker?

Beskrivelsen finder du i Officielt Program – LIK – Stilhed v1.1

“I dette modul sætter vi fokus på stilhed. Vi vil finde ud af hvad der sker, når vi er stille sammen.

I stilheden opdager vi os selv på helt nye måder. Vi ser sider af os selv, som ikke er synlige, når vi har for travlt. Mærker kontakten til vores krop, får ro i sindet og plads til at tænke tanker. For at det kan ske, er vi nødt til at etablere et forhold til stilheden.”

Ældre indlæg