Hver ting til sin tid (3/3)

Artikel 3 af 3: Hver ting til sin tid

Det her er artikel 3 af 3 om spørge- eller gætte-kommunikation. Artiklen samler billedet af to vidt forskellige måder at kommunikere på, og beskriver, hvordan vi kan skabe balance ved at kende til begge typer kommunikation og øve os i at anvende den ene eller anden form på de rette tidspunkter. Artikel 1 handlede om gætte kulturen, og artikel 2 handlede om spørge-kulturen.

Hvis jeg nu bor sammen med en kommunikations-spasser, hva’ så?

Alrighty then…. Du har nu fundet et par nye brikker til, hvorfor I slet ikke rammer hinanden i jeres kommunikation. Den gode nyhed er, at det for de fleste mennesker kan lade sig gøre at tilpasse måden I kommunikerer på. Det betyder ikke at du nødvendigvis skal lave dig selv om, men det er ofte muligt at tilpasse din kommunikation, så den rette form doseres til den rette samtale og det rette tidspunkt.

Først og fremmest handler det om bevidstgøre den fælles udfordring. Som beskrevet i de første to artikler er der ikke defacto en ‘bedste’ måde at kommunikere på. Om den spørgende eller gættende kommunikation kommer ud som vinder handler snarere om timing. Nogle gange er det godt at være direkte, andre gange er en mere nænsom kommunikation lige det der skal til, for at bryde isen.

Ikke to relationer er ens, og derfor er det umuligt at lave præcise regler for, hvordan du kan forbedre kommunikationen i jeres forhold. Der er dog alligevel nogle grundlæggende rammer, som kan få jeres proces til at glide nemmere.

Med andre ord er her en gør-det-selv formel til en bedre kommunikation:

1. Opmærksomhed og bevidsthed; det første skridt i enhver forandring er at få øje på det, der skal ændres. Simpelthen at opdage “at der er noget her, som ikke er godt for os”. Der sker ingen umiddelbar ændring på det første trin. Det handler i første omgang bare om at blive opmærksom på at der er forskellige måder at kommunikere på. Mange tænker forandring alt for hurtigt. At nu når jeg som et lyn fra en klar himmel kan se det, der er galt – at så skal jeg også have en løsning parat. Sådan fungerer det ikke. Der kan nemt gå noget tid fra man ser et problem til at der er grobund, tryghed og ideer til hvordan vi kan gøre noget andet. Måske kan I træffe en fælles beslutning om at kigge på det. Men forsigtighed og langsomhed er gode partnere i enhver forandring. Også når det handler om at blive bedre til at kommunikere. Har du læst de her tre artikler og undrer dig, har du sikkert allerede taget det første skridt!
2. Tryghed, tryghed og tryghed. Det næste skridt mod en bedre kommunikation er at skabe tryghed imellem jer. Simpelthen fordi I kommer til at fejle mange gange. Det gør alle mennesker som har behov for at lære noget nyt. Fejl er ikke en fejl, det er en del af processen. Trygheden er dog afgørende for at turde fortsætte med at prøve og fejle. Derfor er en deadline for en ændret adfærd heller ikke den bedste brændende platform: Du får 3 måneder til at ændre tingene, og er der ikke sket noget, så går jeg! Deadlines skaber pres. Og pres er kun sjældent en god partner for at få ændret personlige mønstre og vaner. Er der behov for faste rammer omkring processen, kan du aftale at evaluere med jævne mellemrum. Uanset hvad, er det godt at anerkende den andens indsats med positiv kommunikation og opmuntring. Med en parafrasering af Nietsche: “Bedøm ikke en mand ud fra hans umiddelbare handlinger. Bedøm ham i stedet ud fra det potentiale, han besidder.”
3. Øve, øve og øve. Fejle, fejle og fejle. Man siger at enhver mester har øvet mindst 10.000 timer, så forvent at det at ændre sin måde at kommunikerer på tager tid. Forvent også at hastigheden for jeres individuelle læring ikke nødvendigvis er ens. Det er vigtigere at du tør se på den måde I kommunikerer og fejler på, end at der kommer store forandringer hurtigt.

Et overblik over kommunikationskulturerne

Til en konfirmation for nyligt oplevede jeg den her situation:

Han rejser sig op. “Suppen skal da sættes over inden alt for længe.”

Hende: “Skal du bruge hjælp til maden?”

Ham: “Det kan da godt være…”

Hende: “Det er da ikke noget svar?!? Skal du bruge hjælp, eller skal du ikke bruge hjælp!”

Ham: “Ja, tak – jeg vil gerne have hjælp.”

Hun rejser sig og siger: “Ok, det er da noget jeg kan forholde mig til!”

Eksemplet er så fint, fordi det tydeligvis var en spørger, der spurgte og en gætter, der svarede. “Det kan da godt være…” var en forsigtig måde at sige ja. Det vidste kvinden godt og derfor brugte hun humor til at checke, om hun nu også havde forstået korrekt. Jeg synes både at det var en munter ordudveksling og samtidig lidt rørende. Spørger møder gætter og gætter møder spørger. Om lidt er der suppe.

Nu kan vi samle spørge- og gættekulturens for- og bagside. De fleste mennesker har en foretrukken kommunikationsvariant. En variant vi har tendens til at falde ned i, hvis vi bliver presset nok. Nøjagtigt som vi har det i vores overlevelses- og udviklingssystem.

Men det er muligt at forbedre sin kommunikation ved at kende til ”den anden side”, og prøve at forstå og acceptere baggrunden for en anderledes måde at tænke på. Opmærksomhed og bevidsthed om forskelligheder kan hjælpe mange til en bedre relation. Måske oplever du endda det befriende i at kunne spørge direkte uden at det skaber ballade. Måske tillader du dig selv at være i tvivl – bare fordi du faktisk er det. Fordi du ikke ved, hvordan du skal forholde dig til alt og alle. Fordi det ikke er nødvendigt at tage en beslutning lige nu.

Og er det stadig besværligt at kommunikere eller forstå den anden, er det naturligvis også muligt at få hjælp i terapi – som solo eller par.

Kærlig hilsen

Jørn

Læs om terapi her

Læs om vores kurser i massage her