Tantra Massage Århus

Tantramassage og psykoterapi

Kategori: Tantra (side 1 af 4)

At rejse er at (leve)… flygte

At rejse er at (leve)… flygte

Jeg har lige været afsted på ferie på Færøerne. Jeg har fået mild stress af at være på ferie.

Det er kun nogle uger siden vi var afsted, men jeg har næsten allerede glemt, hvad det var vi besøgte. Det var med en gruppe bekendte, som tidligere havde vandret på ferier sammen. Der var et hårdt tempo. Vi skulle jo nå at have noget ud af ferien! Vi skulle se noget. Opleve det hele. Sætte kryds ved det vi havde besøgt! Få de her øer under vore fødder!

Men fuck hvor det slet ikke passer til mig, med de her ambitioner om at få ”noget ud af ferien”. Planlægningsmareridt der aldrig stopper: ”Så hvis nu vi kører hen til den her slugt, og max er der 1 time, så kan vi måske også lige nå et andet sted og være tilbage og få aftensmad ikke alt for sent i aften”. Og ”Er vi så alle enige om at vi gerne vil derhen og gøre sådan og sådan?”.

Det handlede om at komme et sted hen – før vi kunne nyde:

  • At kunne sætte kryds ved det højeste bjerg
  • Eller den dybeste slugt
  • At sige ”at vi har været på så og så mange af de 18 øer”

Puuuuha. Det var en stor mundfuld for mig. Jeg forsøgte endda at gå ind i det de første dage – finde energien. Undersøge tempoet. Vitaliteten. Det målrettede fra morgenstunden: ”Vi skal da afsted snart, ikke?”, sagde jeg.

2 meter fra toppen

Så vi fræsede ud til det højeste bjerg, og indtog det. Meter for meter. Få stop undervejs. Så få som muligt. Det kunne jo begynde at regne. Eller der kunne blive tåge.

Halvvejs oppe kunne jeg mærke frustrationen i mig selv. Der er jo skønt her på det her lille sted. Eller her. Eller her. Hvorfor ikke sidde lidt længere? Og bare være til? Nyde udsigten? Det spurgte jeg mig selv om.

Men jeg fulgte med. Prøvede at sakke bagud. Være lidt alene, og bare nyde mine egne åndedrag. Nyde mine skridt. Nyde at bruge min kræfter. Varmen, der uundgåeligt spredte sig i kroppen, fordi vi gik opad. Det sidste stykke var lidt stejlere og vildere. Men med god læ og fine steder at træde på. Jeg kunne høre de andre nå toppen. En for en. Glæden over at have nået målet for deres rejse.

Men der stoppede jeg så. 2 meter før toppen. Kun to højdemeter fra at have nået målet.

Simpelthen fordi jeg kunne mærke at jeg ikke behøvede at gå længere. En af de andre kom ned til mig og spurgte om han skulle holde mig i hånden det sidste stykke. Eller at der var én som kunne gå foran og en anden bagefter mig? Det var jo kun et par meter. Og de andre var deroppe allerede. ”Det ser sværere ud end det er”. Osv. Osv. Osv. Og den underlæggende præmis om at ”jeg jo ville gå glip af noget, hvis ikke jeg gik det sidste stykke op på toppen”.

Heldigvis er mit Nej stærkt. Så det var fint at læne mig derind. Og blive hvor jeg var. Mærke min egen forundring over mit mod. Og roen over ikke at skulle udfordre mig selv. Selvom der jo var hjælpende hænder alle vegne.

I øvrigt var det tyk tåge på toppen, så det var ikke muligt at se ret mange meter frem. Men selvfølgelig havde man jo ”været der”. På toppen af bjerget.

Jeg følte også at jeg havde ”været der” selvom jeg blev hvor jeg var. 2 meter fra toppen.

Olej

Lørdag var festdag og jeg oplevede Olej-festen i Thorshavn. Nøøøøj, hvor færingerne kan feste! Og hvor er de gæstfrie! Jeg oplevede den kærlige, inviterende ånd, som betyder at ”har jeg noget, deler jeg gerne ud af det”. En ånd, som sikkert har været helt nødvendig for at overleve i gammel tid. Men som lever i bedste velgående, og gør Olej-festen til en helt ekstra-ordinær oplevelse.

På vejen hjem fra en af de bedste aftener jeg har haft meget længe, gik jeg stille igennem Thorshavn og tænkte tilbage på ferien.

”Sådan må det være at flygte”, slog det pludselig ned i mig. Og naturligvis betyder ”flugten”, at jeg overser det væsentlige:

Essensen af liv er at det ingen steder skal hen. ”Livet” har ingen bucket-liste, som skal nås inden det stopper. Det er meningsløst at sætte kryds et sted, for så at skynde sig videre til det næste. Og videre til det næste igen.

Her & Nu

Der er kun nu og her. Og kun bevidstheden om at være her og nu, kan hjælpe mig med at blive revet med af ambitionerne.

Den erkendelse fik jeg midt i natten, midt i Thorshavn. På gåturen, i festen og alle de glade mennesker og den vilde natur omkring os. Med den stille lette forfriskende regn mod mit ansigt.

I en tantramassage hos mig skal vi ingen steder hen. Og dog når vi det hele. Vi når det som vi skal, i det møde, der opstår. I sanselighed. Åbenhed. Og tilstedeværelse her og nu.

Kærlig hilsen

Jørn

Det Bæredygtige Liv

422737 / Pixabay

Det Bæredygtige Liv

Jeg arbejder med bæredygtighed. Det er efterhånden et ret slidt begreb og det bruges og misbruges ofte. Jeg hænger dog fast i det lidt endnu, fordi min definition af begrebet måske er lidt anderledes end den gængse anvendte.

For mig handler bæredygtighed om ”Det Bæredygtige Liv”. Der er ingen omvej, eller genvej her. Der er ingen smarte løsninger – eller ”lavt hængende frugter”. Eller for den sags skyld ”Quick Wins”, som ethvert strategisk projekt jo helst starter med at fokusere på.

Når jeg skriver om bæredygtighed starter det med mig selv. Det er umuligt at skelne mig selv fra bæredygtighed. Enten ER jeg bæredygtig eller også ER JEG IKKE bæredygtig. Sådan stillet lidt på spidsen.

Jeg tror altså ikke at ideen om en bæredygtig produktion eller service holder ret langt, hvis ikke hele organisationen i et eller andet omfang også køber ind på ideen om personlig bæredygtighed. Og endda ikke bare køber ind på ideen om at nu skal vi have en bæredygtig produktion – nej, hvert individ i en bæredygtig organisation skal selv personligt tage stilling til hvordan de er bæredygtige. Det samme tror jeg gælder i vores parforhold og i vores familier. Jeg skelner ikke mellem den “ydre bæredygtighed” og den “indre bæredygtighed”.

Problemet er at hvis jeg skelner imellem bæredygtighed og ”mig selv” risikerer jeg at det langsomt og umærkeligt løber ud i sandet.

Bæredygtighed på mange planer

For mig handler det nemlig om bæredygtighed på det personlige, det social og det globale plan. På samme tid i en løbende udveksling og forandring og tilpasning imellem alle tre planer. Det er en ret omfattende opgave, der kræver at jeg skal finde balancen både i mig selv som leder, men også som kollega, far, ven, kæreste og menneske. Det er heller ikke nogen nem opgave. Og ændringerne kommer helt sikkert ikke uden omkostninger. Der er ikke mange lavthængende frugter i bæredygtighedens have – til at begynde med ihvertfald.

Alexas_Fotos / Pixabay

På mange måder startede jeg min indre bæredygtighed med min første tantramassage. I mødet med Karin indså jeg hvor vigtigt det var for mig at kunne bevæge mig frit og uanfægtet. Jeg tog de første skridt hen imod at acceptere mig selv som menneske. Jeg fandt simpelthen fast grund under fødderne. En fast grund der fuldstændig har  vendt mit  liv på hovedet.

Mit første skridt på det personlige plan har været et give hele mit liv et eftersyn. Et grundigt eftersyn. Det har ført til mange små og store ændringer. Bl.a. er jeg i gang med at sælge mit hus – for jeg har set at jeg har brug for at blive gældfri for at kunne handle frit og ikke være bundet af at skulle have den næste måneds indtjening. For bliver jeg presset af at skulle have en ”indtjening” hver måned, bliver jeg også presset til at give køb på min bæredygtighed – enten ved at give efter for pres og stress eller acceptere en opgave, som jeg godt ved har mere politisk end reelt indhold i sig.

Retreat om Kærlighedens Væsen

På et andet plan har jeg nu et kærlighedsliv med Trine Dupont, der blander sig med vores arbejdsliv. En ubevidst drøm som jeg bare ikke har haft mulighed for at undersøge. Med Trine laver jeg bl.a. retreat om “Kærlighedens væsen” fra d. 10-12 Juli. Der er stadig et par pladser.

Der foregår en masse andre spændende ting i mit liv lige nu, og har du har lyst til at høre mere om “Det Bæredygtige Liv”, komme i en tantramassage eller deltage på et af vores retreats er du velkommen til at skrive eller ringe.

Kærlig hilsen

Jørn Uhrenholt // jorn@tantramassageaarhus.net // 23464540

Frihed og valg

kellepics / Pixabay

Frihed og valg

Når jeg fortæller hvordan og hvorfor jeg har valgt at leve, som jeg gør – i frihed – bliver det ofte misforstået. Eller jeg bliver i hvert fald ofte overrasket over den umiddelbare respons, jeg får fra mine omgivelser. Der bliver ofte en stilhed lige efter at jeg fortæller det. Og en forsigtighed. Og så en spørgen ind til hvad det nu egentlig betyder. Hvis det er nære venner spørger de mig heldigvis både direkte og bramfrit. Og så kan snakken begynde at afdække historierne.

Det føles som om at det skræmmer mange, hvis man lever et liv i frihed hver dag. Frihed til at gøre det jeg skal, frihed til at være den jeg er, frihed til at træffe de valg, jeg skal træffe.

Reaktionen er ofte noget i stil med – at ”har du så sex med alle mulige mennesker”??? Og også at der må være megen usikkerhed og utryghed og jalousi forbundet med friheden.

Og ja, det kan der jo i princippet også være. Der er vel usikkerhed, utryghed og jalousi i de fleste menneskers tilværelse?

Mindre frihed = mere tryghed?

Jeg betragter egentlig mere reaktionen på friheden, som et udtryk for fordomme og en frygt for at give slip på trygheden i det, vi kender. Eller måske det vi tror, vi kender? Og at vi kan tænke at jo ”mindre frihed” – jo ”mere tryghed”? Jeg tror ikke at det hænger sådan sammen. Jeg tror at hvis ikke jeg er vågen, bliver jeg doven og min krybdyrs-hjerne vil kun søge tryghed og faste rammer, fordi det er den måde som mennesket har overlevet på i umindelige tider.

De fleste tænker at der i friheden, er så mange muligheder, så mange måder at handle på, men sædvanligvis er der kun ét rigtigt valg.

Og det er mit liv i frihed. At jeg skal søge det éne rigtige valg hver gang. Det er lidt ligesom i skak. Det kan synes som om der er mange forskellige træk hele tiden – men det er der ikke. Der er kun dét ene træk, som den match du sidder i – lægger op til.

Logisk rationelt er der selvfølgelig mange. Som i livet. Men det er ikke alle træk, der er dét rette valg for mig. Og heri ligger friheden. Og ansvaret for mig selv. At vælge det ene træk, som lige nu skal ske på brættet – med den rette brik. Tårnet? Springeren? Dronningen?

Selvom der jo selvfølgelig til allersidst ikke er flere valgmuligheder. I slutspillet på den sidste dag.

Det rette valg – hver gang

At leve i frihed handler for mig mere end alt andet, om at se dét ene rigtige valg hver gang. Og hver dag. Uden at være belastet af bindinger i situationen; uden at være belastet af min opvækst, moral, ideer, skam eller den nyeste kærlighedsfilm i biografen eller hvad pokker der nu forsøger at skubbe rundt med mig. Jeg ønsker mig at tage det hele med i vurderingen af hvad der skal ske på det næste trin. Jeg vil ikke ligge på den sidste dag og fortryde. Ønske at jeg havde gjort noget andet. Hvis det er noget der er vigtigt for mig, så skal jeg sørge for at få det undersøgt så hurtigt som muligt. Det er min filosofi.

congerdesign / Pixabay

Når jeg føler kærlighed, i frihed, er det for mit vedkommende rettet mod én kvinde, som tingene er lige nu. Min kærlighed er ikke rettet imod 10 kvinder. Eller 20 kvinder. Nej, kun mod én kvinde. Friheden i det handler om at jeg hver morgen slår øjnene op – kommer i tanke om hende og tænker: ”DAMN! Hun er her sgu også i dag. Fedt nok – endnu en dag med verdens mest vidunderligste væsen”. Jeg tager hende ikke for givet.

Paradoksalt nok åbner det, at vælge én kvinde, nu når der er frihed til alle kvinder, en brønd af dybde og indsigt og sårbarhed og åbenhed og ærlighed og kærlighed, som ikke har været tilgængelig for mig, da jeg levede på en anden måde.

På vores sommer retreat ”Kærlighedens væsen” fra d. 10-12 Juli undersøger vi hvad jeres kærlighed er skabt af. Hvad er vaner, tryghed og forudsigelighed? Kærlighedssprog, mønstre, meditation og hvem der egentlig har ansvaret for jeres lykke? Det gør vi sammen med andre par og vi glæder os meget til at dele ud af os selv og høre jeres historier i Danakildes smukke rammer. Hvis ikke du endnu har fundet jeres sommer-flirt, er det måske en mulighed for at trække stikket ud og gå dybt sammen?

Vi kan også undersøge det i en tantramassage. Friheden, bindingerne, moralen, ønskerne, sexualiteten eller bare et behov om at blive rørt ved.

Jeg glæder mig til at mødes.

Kærlig hilsen

Jørn

Artikel: Hvad er Tantra? Det vid-underlige stormvejr

skeeze / Pixabay

Artikel: Hvad er Tantra? Det vidunderlige stormvejr

Prana magasinet har i hele 2018 et tema om Tantra. I de 4 numre som udkommer i år, bidrager Trine Dupont og jeg med 4 artikler om tantra. I kan læse den første artikel her. Den hedder “Hvad er Tantra? Det vidunderlige stormvejr”.

God fornøjelse.

Trine og Jørn

25_prana_Tema+Tantra_press

At give slip og lågen til min tørretumbler

At give slip og lågen til min tørretumbler

RyanMcGuire / Pixabay

Når man i livet får lidt for faste holdninger til hvordan det skal være skruet sammen, ender det ofte med modstand. Og det er først når vi giver slip at vi kan finde nye veje.

For nogle dage siden gik min låge i stykker til min tumbler. Jeg bestilte den lille del hos Repart og besluttede mig så for at reparere den i dag. I starten gik det ret nemt. Lågen af. Skruer ud og gøre klar til at sætte den nye dims i.

Men så møder jeg modstand. For filan hvor jeg kæmper: ”Det var dog utroligt? Hvor svært kan det lige være at sætte sådan en lille dims på plads? ”. Det var jo så lidt der skulle til. Jeg kan se at jeg kun liiige mangler den sidste mm – så vil det hele skubbe sig på plads.

Jeg presser. Presser endnu mere. Endnu hårdere. Anvender alle mine kræfter. Jeg bliver frustreret: ”FOR FANDEN DA OSSE. SÅDAN NOGET LORT” råber jeg. Henter værktøjet. Duer ikke. Prøver noget nyt værktøj. Værktøjet smutter og jeg slår mine fingre.

”%!&%”!”?##%%%” imens jeg hopper rundt på gulvet med fråde ud af munden.

Så skrider jeg. Går en tur ud af huset. Erkender at denne lille dims har vundet over mig. Tilbage igen sender jeg en mail og spørger om jeg kan købe en hel ny låge, for jeg kan ikke finde ud af at samle den jeg har skilt ad. Puster ud. Slapper af.

Pyyyha. Laver en kop kaffe. Begynder at rydde op.

At give slip

Og her sker det så. Jeg får en ny ide. Måske skal jeg kigge på helheden – hele lågen frem for kun den lille dims i sig selv?

Jeg mærker ny energi og samler tingene på bordet. Nu har jeg overblik. ”Prøver” dimserne sammen uden skruer. Ja, for faen!!! Det kunne virke. Jeg har zoomet for meget ind. Det er helheden det handler om her med tørretumbleren.

5 min. efter har jeg monteret det hele og min tørretumbler kostede 95 kr. at reparere. Jeg har til gengæld fået en uvurderlig indsigt i at det aldrig er den lille detalje det handler om – men hele billedet. Alting er et system, der passer sammen, hvis ellers man bevæger sig rigtigt i det.

Det er en låge til en tørretumbler også.

Og det var først da jeg gav slip på mit fokus på den lille detalje og min målrettethed, at jeg kunne se den nye vej <3

Kærlig hilsen

 

Jørn

Led eller dø!

skeeze / Pixabay

Led eller dø!

For tiden på jobbet føles det som om jeg hver dag tager livtag med døden. Top-down ledelsen, der fortæller mig at “Ting, tager den tid, der er sat af til dem” og udstikker nogle deadlines, som jeg herefter skal få min planlægning til at passe ind i. Problemet er bare at det ikke passer. Der er ikke tid nok. Og jeg skal på en måde stå på mål for kvalitet og samtidig er der en leder, der fortæller hvor lang tid jeg må bruge på det.

I det øjeblik ser jeg døden i øjnene. Ikke lige der først, når han beder mig fylde hans top-down plan ud. Men fordi jeg føler mig utilstrækkelig. Føler at jeg mangler kompetencerne. Jeg bliver forvirret over at der må være et eller andet, jeg ikke forstår. At jeg ikke er god nok. Herefter tænker jeg: “Mon jeg bliver fyret lige om lidt? Siger han det bare for at få en undskyldning for at komme af med mig?”.

Tankerækken fortsætter: “Bliver jeg fyret, mister jeg min indtægt. Så kan jeg ikke betale mine regninger. Banken vil overtage mit hus. Min familie forsvinder. Og jeg vil til sidst selv dø.”

Stort set i den rækkefølge kommer det. Det hele er ikke fuldt ud bevidst. Det er som om at “Siger han det bare for at få en undskyldning…” får den bevidste tankerække til at stoppe ved forvirringen. Men underbevidstheden arbejder videre med resten af tankerækken. Og rammer til sidst enden i form af døden.

Frygten for døden har siddet på min skulder i mange år. Indtil jeg for nyligt indså, hvad der skete. Og dermed kunne jeg slippe det. Finde tilbage til mig selv og stå fast i det menneske jeg er. Finde ind til det menneske, der uden frygt kan se døden i øjnene.

Med et skævt smil. Og bliver jeg fyret, bliver jeg fyret. Det dør jeg altså ikke af.

Jeg tror, at mange kan genkende mine oplevelser. Og at døden (måske i form af frygt) er svær at forholde sig til, som et eksistentielt vilkår, der helt konkret påvirker os i hverdagen. Hele tiden. Det er uomtvisteligt at døden også er til stede i de fleste parforhold. Måske også helt konkret. Men helt sikkert eksistentielt.

Ved du hvordan døden er trediepart i jeres relation? Eller er du nysgerrig på at undersøge noget mere? Så er vores par-retreat Meningen med livet – og døden måske noget for jer?

Vi glæder os.

Trine og Jørn

http://www.tantramassageaarhus.net/2017/07/23/liv-kaerligheden-retreats/

Utroskab og tantramassage

Utroskab og tantramassage

Hun ligger på ryggen, med hovedet i mit skød, Hendes øjne er lukkede og hun er helt afslappet. Åben, sårbar, tilstede. Min lingam presser mod hendes nakke, mens jeg kærtegner hendes ansigt. Jeg nusser hårgrænsen helt forsigtigt, fortsætter ned over panden og bliver helt forelsket i hendes øjenbryn. Jeg kan se at hendes øjne sitrer en smule, da jeg lægger mine hænder blidt ned over ansigtet, og langsomt, helt langsomt, lader dem næsten falde ud til begge sider. Det er som om hele hendes krop sukker. Jeg får lyst til at gentage bevægelsen, og hendes ansigt og mine hænder kommunikerer. De forstår hinanden.

Jeg opløses, og mine hænder finder vej til kinder, hagespids, de fyldige, bløde, saftige læber. Impulsen leder mig ud til ørerne og jeg sanser at hele hendes krop sitrer. At mine hænders berøring med hendes hud, sender lyst ned igennem hver en fiber, hver eneste celle. Bølge efter bølge stiger intensiteten.

Vi opløses, og det føles som om vi bliver et.


Utro?

Samtalerne inden tantramassagen bringer af og til stærke holdninger og fordomme til overfladen. Engang blev jeg spurgt af en kvinde:

”Er du ikke utro, når du laver tantramassage?”

Jeg sad lidt og overvejede, hvad det var for et spørgsmål, jeg havde fået og hvad jeg kunne svare hende. Når jeg bliver spurgt om noget, så prøver jeg at minde mig selv om, at et spørgsmål siger mere om den der spørger, end om den der bliver spurgt. Den, der stiller spørgsmålet, spørger i virkeligheden mest sig selv. Fordi der jo er noget, som på en eller anden måde ikke hænger sammen i hendes verden.

Hvordan er jeg egentlig utro?

Jeg laver tantramassager. Jeg elsker det. Jeg tror, at de hjælper, flytter og bevæger de mennesker, der kommer på besøg hos mig. Det føles meningsfyldt og intenst næsten hver eneste gang. Det giver mening for MIG og jeg er i den grad tro mod mig selv, når jeg masserer.

Kvinden mente måske at jeg var utro over for min kæreste.

Det kan være svært at forstå at den åbenhed og kærlighed, der ligger i et fordomsfrit møde med et andet fremmed menneske, kan være så intenst og alligevel ikke pege ind i utroskab.

jill111 / Pixabay

Det kan være svært at forstå, at jeg smilende kan tænke på alle de møder, min dejlige kæreste har med andre mænd og kvinder. Og at hun har det på samme måde med mine tantramassager, og de kvinder jeg masserer.

Måske handler det om at mange ofte begrænser sig selv. Sætter ubevidste grænser for, hvordan livet bør leves. Måske sætter vi ubevidst nogle grænser for, hvad man kan gøre, når man er i et forhold. Eller hvad man kun kan gøre, når man er udenfor et forhold. Og dermed ender vi med at leve efter den mindste fællesnævner.

At for øje på de bindinger vi har til os selv og vores partner, kan åbne for kærlig omsorg. Først ind til dig selv – og til alle andre omkring dig. At opdage hvor mange bindinger og forestillinger vi har, kan ændre ikke bare synet på en massage – men givetvis hele den måde, man er tilstede på i verden.

Jeg tror ikke at jeg er utro mod min kæreste, når jeg laver mine massager. Tværtimod styrker det vores forhold, at jeg holder mig åben, ser og mærker min egen frihed. Friheden til at være TRO mod mig selv, for kun ved at være tro mod mig selv, kan jeg åbne helt op for kærligheden til min kæreste.

DET er tantra.


Efter massagen er hun åben og sårbar. Hun fortæller om kontakten med hendes inderste væsen igen. Noget hun havde glemt. Gemt væk alt for længe. Som hun nu har fundet igen.

Kærlig hilsen

Jørn

Stilhedsretreat – nærvær og ro i sind og krop

Stilhedsretreat – nærvær og ro i sind og krop

Kanenori / Pixabay

Lige efter nytår har vi vores LIV I KÆRLIGHEDEN – Stilhedsretreat. Det bliver dejligt efter Jul og Nytår at synke ind i stilheden sammen med jer. Her er det programmet for den forlængede weekend D. 4-7 Januar 2018. Intropris for nye til LIV I Kærligheden er 3300 pr. par inkl. seminar og dobbeltværelse.

Måske var det noget som julegave til den du elsker?

Beskrivelsen finder du i Officielt Program – LIK – Stilhed v1.1

“I dette modul sætter vi fokus på stilhed. Vi vil finde ud af hvad der sker, når vi er stille sammen.

I stilheden opdager vi os selv på helt nye måder. Vi ser sider af os selv, som ikke er synlige, når vi har for travlt. Mærker kontakten til vores krop, får ro i sindet og plads til at tænke tanker. For at det kan ske, er vi nødt til at etablere et forhold til stilheden.”

LIV I KÆRLIGHEDEN

LIV I KÆRLIGHEDEN – parweekenderne

Foto: Ulla Bjulver

LIV I KÆRLIGHEDEN – parweekenderne

Kære jer to, der gerne vil fordybe jer i kærligheden – sammen

I 2018 tilbyder Trine Dupont og jeg selv en række retreats for jer, der gerne vil give hinanden, jer selv og kærligheden opmærksomhed. Måske en julegaveide til din partner.

SE HER FOR MEGET MERE INFORMATION: http://www.tantramassageaarhus.net/liv-i-kaerligheden/

Vi glæder os til at høre fra jer.

Skriv til info@tantramassageaarhus.net eller ring på 23464540

Vinduet mod ensomhed

Lukka_Richie / Pixabay

Vinduet mod ensomhed

Efter at min kernefamilie gik itu, har jeg oplevet lange perioder, hvor der simpelthen ikke var ret mennesker omkring mig.

De perioder har været tiltagende svære for mig. Det føltes unaturligt for mig, sådan at gå rundt i et stort hus – uden egentlig anden daglig kontakt end min arbejdsplads. Især unaturligt ved højtider og i ferier.

Og jeg har følt mig ensom. Jeg har følt mig forfærdelig alene og afkoblet fra verden – afkoblet fra mig selv. Ensomhedsfølelsen var så stærk, at jeg på et tidspunkt overvejede om den nogensinde ville forsvinde igen. Eller om jeg nogensinde kunne få den til at bevæge sig.

Jeg flygtede først ind i travlhed og gøremål, fordi jeg var bange for at være alene. Fyldte hele ugen op med aktiviteter – middage, koncerter, events, gåture, sport. Og var der et ledigt spot i en weekend – kunne jeg blive helt desperat, indtil jeg fandt en måde at fylde hullet ud på.

Jeg kan huske, at jeg arbejdede i København på et tidspunkt, og ikke kunne finde på andet end at gå. Så jeg gik og gik og gik. Når jeg fik fri tog jeg hjem, skiftede tøj og drog med det samme afsted. I den retning gåturen nu førte mig. Jeg gik i timevis. Ofte til kl. 5 om morgenen. Gik, til mine ben sagde stop. Vaklede ind af døren og faldt om på sengen. Næste dag det sammen. På job. Hjem og skifte. Afsted. Jeg skulle bare bevæge mig. Fremad. Selve bevægelsen gjorde at jeg kunne være.

Senere fik jeg en kæreste. Men min ensomhed forsvandt ikke. Kun, når jeg var med hende. Den blev en belastning for os. Vi bor ikke sammen. Hun har sin egen familie. Det har været svært at stå udenfor. Min hjerne kunne tænke:

At det er da også for galt. Hvorfor skal jeg stå herude og have det elendigt, nu når der er et fællesskab lige der, som jeg kan gå ind i?”.

Jeg kunne ikke se, at nogen gange har en familie også bare brug for at være sig selv. Som familie. Jeg kunne ikke se, at det ikke var et fravalg af mig, men et tilvalg af familien. Deres familie.

Ensomheden har været særlig stærk om aftenen og natten. Jeg har ikke tal på de nætter, hvor jeg har ligget vågen og stirret op i loftet, vendt og drejet mig uden at finde ro. Tankerne om fællesskab og ensomhed, og min egen livssituation har fyldt alt. Og det har føltes, som om jeg endte i den samme blindgyde hver gang.

Men så skete der noget forunderligt

Jeg fik den indskydelse at lade være med at rulle mit gardin ned. Jeg har sådan nogle mørklægningsgardiner fra IKEA. Og det har altid været vigtigt for mig at have det kulsort om natten: ”Ellers kan jeg ikke sove” fortalte jeg mig selv.

Men den nat valgte jeg så at prøve noget nyt. ”Det var alligevel mørkt udenfor.”, tænkte jeg. Og jeg kunne jo heller ikke sove alligevel. Så jeg rullede gardinet op igen. Åbnede ud til verden udenfor.

Først var der ikke den store forskel. Månen var oppe. Lyset skinnede køligt ind på min seng. Der var stjerner på himlen, kunne jeg se. Og den vedbend, som vokser op af min mur, slog af og til mod vinduet i vinden: “Klonk klonk” med sådan en blød afdæmpet lyd. Skyerne sejlede roligt hen over himlen. Som store skygger, der bragte forandringer i lyset på min dyne.

Jeg faldt i søvn.

Næste nat prøvede jeg igen. Jeg lod være med at rulle gardinet ned!

Og det samme skete igen. Lyset var anderledes denne nat. Skyerne var væk nu. Jeg kunne se stjernerne – og måske nogle satellitter – der langsomt bevægede sig hen over himmelhvælvingen. Kølighed. Lys. Mørke. Min vedbend. Stjerner og skyer og bevægelser. Rundt om mig. Her midt i natten.

Jeg faldt endnu engang i søvn.

Sådan fortsatte det. Og sådan fortsætter det de nætter, hvor jeg mærker uroen.

Mit vindue

Min ensomhed er sikkert ikke væk

Den bestemmer bare ikke længere over mig. Den er blevet en lille ven, som ikke rigtig kan finde ud af den verden, som den lever i. Ensomheden har måske været lidt alene?

Nu er den ikke alene mere. Vi er der på en måde sammen. Og når den trænger til omsorg, så ruller vi gardinet ned og kigger ud på verden. Og ser at det bevæger sig derude. At der selv i mørket er bevægelse. Tryghed. At det bare er noget andet end dagen og aktivitet. At ro og stilhed og alenehed – bare er en anden side af mit liv. En anden side, der også har fine kvaliteter.

Et vindue. Et gardin. En ensomhed, der blev til alenehed.

Jeg er ikke ensom lige nu. Og jeg er blevet inviteret ind i min kærestes familie. De har åbnet døren til mig. FUCK hvor er det vildt altså <3 <3 <3

Måske fordi det er lykkedes mig at indse, at et hul i mig jo også bare er et sted, hvor der er plads til rummelighed.

Kærlig hilsen

Jørn

Ældre indlæg