Tantramassage for par

Tantramassage for par
Tantramassage for par

Jørn Uhrenholt

I en tantramassage for par skabes der en ramme, hvor der er tid og rum til at undersøge og genskabe kontakten til sig selv og hinanden. Tantra handler om nærvær og sanselighed og om at mærke sig selv – måske på en helt ny måde. Ofte har vi i vores seksualitet travlt med at gøre noget ved hinanden.

I tantraen handler det mere om at være end om at gøre.

Tantra handler derfor heller ikke om at fikse noget i parforholdet, der er gået i stykker. Tværtimod er det nogen gange paradoksalt nok sådan, at når problemet eller målet slippes, sættes nye bevægelser i gang i forholdet.

Sådan foregår det

Min partner og jeg selv byder jer velkommen til en kop te eller kaffe og en snak om, hvad der bringer jer hertil. I får lejlighed til at stille spørgsmål, ligesom vi vil fortælle om tantra og om dagens forløb. Derefter klæder vi om og træder ind i det lille intime tantrarum, hvor de to massager vil finde sted – samtidig. Vi vil gerne give jer mulighed for at opleve kontakten til jer selv, mens I er tæt på hinanden.

Undervejs i massagerne vil I måske blive inviteret til kontakt imellem jer, hvilket kan åbne for en helt ny oplevelse af samhørighed. Under massagemøderne bliver massørerne en slags tredje-part i jeres relation, og det kan være vældig spændende at undersøge at udvide kontakten til andre – i en tryg ramme, hvor kontakten mellem jer og den fælles oplevelse er central. Vi afrunder dagen med en kort samtale om forløbet, og I vil være velkomne til at skrive eller ringe, hvis der efter nogle dage dukker spørgsmål op.

Tantramassage for par

Trine Dupont

Tantramassage for par tilbyder jeg sammen med min tantra partner Trine Dupont. Læs mere om Trine her: www.trinedupont.dk.

En dobbelt – massage tager typisk mellem 2,5-3 timer og koster 3800,-

I er velkomne til at ringe og høre nærmere.

Kærlig hilsen

Trine og Jørn