Det er sådan jeg er!

Talte med en god ven her den anden dag. Vi snakkede om holdninger og vaner; om det at mødes i et parforhold. Og hvor svært mange har det i deres relationer. Og hvor mange par der dannes, og opløses igen efter kortere eller længere tid.

På et tidspunkt sagde han: Det er sådan, jeg er!

Vi var inde på et område, der var svært. Et område, der fik stærke følelser til at bruse i ham.

Da jeg hørte ordene, kunne jeg mærke, at der var noget, som flyttede sig i mig. I første omgang følte jeg mig egentlig lidt træt. Lidt uoplagt. Gad ikke snakke videre. Men jeg lagde det til side, og forsøgte at ignorere det i første omgang.

Det er sådan jeg er blevet

Følelsen blev dog ved med at rumstere i mig, og senere på aftenen faldt tankerne igen på samtalen, men nu havde jeg fået lavet mig en lille variant: ”Det er sådan, jeg er blevet!”

Det er sådan, jeg er blevet!

For tænker jeg tilbage på mig selv som barn, var jeg meget mere åben. Fordomme, holdninger og vaner er jo ikke noget, vi er født med. Jeg forstår det på den måde, at jeg som barn fødes med et åbent og nysgerrigt sind.

Igennem min opvækst skaber jeg så det menneske, der bliver voksen-udgaven af Jørn. Der danner mine erfaringer i livet – mine holdninger og vaner.

Vaner kan være gode nok, men de begrænser også mit udsyn.

Så i stedet for sætningen ”Det er sådan jeg er!” – er det nok mere rigtigt at sige ”Det er sådan jeg er blevet!”.

At låse fast eller have frihed

At blive opmærksom på at mine vaner styrer mig som en maskine, kan virkeligt flytte noget. For hvem har lyst til at være en maskine? Jeg kan mærke, at mine egne forventninger af og til spænder ben for mig, og skaber frustrationer, spændinger, forvirring – at de skaber modstand omkring mig.

Måske er det fordi mine vaner, strider mod den virkelighed, som jeg er i lige på det tidspunkt.

Så næste gang vi møder sætningen ”Det er sådan jeg er” hos os selv eller andre – kan det være vi i stedet skal prøve at sige ”Det er sådan, jeg er blevet”. Og mærke efter om det føles ens.

Det tror jeg ikke at det gør.

Den ene sætning låser fast. Den anden giver mig selv ansvaret for, hvordan jeg vælger at reagere.

Kærlig hilsen

Jørn