Verden af lave

Tantramassage og bevidsthed

Tantramassage og bevidsthed

Læser i avisen her til morgen, at ”Verden er mindre kaotisk, end man tror”. At vi bare tror, verden er af lave. At fordi mediebilledet og internettet nu gør ”katastrofer” nærværende, bliver vi bange.

Men det er ikke sådan, skriver avisen. Kan vi da ikke se det? Og følger op med tal om vækst, velfærd, flere piger i skolerne, færre fattige, færre døde i krige rundt omkring i verden og at vi nu ved hvordan vi kan stoppe en meteor, der kan udslette hele jorden!

Undrer mig over det mønster, der tegnes. At det er lidt ligesom at sige til mine børn at de ikke skal vokse op og se og sanse, hvordan verden og de selv er indrettet. Den underliggende præmis er at det er bedre IKKE at vide, end at vide.

Som strudsen der stikker sit hoved i jorden.

Med øjnene åbne

Jeg er nok ikke enig. Jeg tror, at vi har godt af at åbne øjnene. Se det der er. Og Ja, det er ikke alt, der er lige godt. Men sådan er verden nu engang. At ignorere terror, klimakrise, Rusland, flygtningestrømme, fattigdom etc. er som at stikke hovedet i jorden.

 

Og det er jo også lidt besværligt at se. Det kan jeg godt forstå. At se at der faktisk er en forbindelse mellem det jeg er og gør, og det der ”farlige” udenom. At se at jeg ikke er perfekt. At se at jeg ikke er adskilt fra verden og dermed har magten til at ændre. At se at jeg har et personligt ansvar – eller i hvert fald en personlig mulighed, som jeg kan vælge at bruge eller har frihed til at ignorere.

Jeg tror, at ser og erkender vi det der er, kan vi også bevæge os og ændre tingene til noget bedre. Vi må starte med os selv først. En massage kan være med til at du tager det første skridt imod større bevidsthed.

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.