Koncert

Til koncert Fredag aften. Står helt tæt på scenen. Kan næsten række ud og røre ved Annisette. Mærke hende. Bandet er magisk. Især bassisten fortryller mig. Rytmerne – elegancen – hans kontakt med de andre. Den måde bandet hele tiden er fælles om musikken, selvom de har hver deres instrument. De formår at udfolde sig selv, hver for sig og sammen. I nu’et.

Dufter til min kærestes hår. Mærker hendes varme og bevægelser foran mig. At hun hele tiden vil tæt på. Mærke mig, mærke bandet, musikken, kærligheden. Lyst og varme og åbenhed. Lige der – midt i det hele. Foran scenen.

Kameratelefoner

Jeg er også omgivet af kamera-telefoner. Den ene efter den anden. Kan se at de kigger ned på telefonen, som viser billedet af livebandet på scenen. Måske tænker de at de kan tage det med hjem? Oplevelsen? Varmen? Lysten? Nærheden? Fællesskabet?

De kan ikke tage os to med hjem. Min kæreste og mig. Vi er der. Lige der. I det øjeblik. Og når det øjeblik forsvinder, så er vi der ikke længere. Vi er ikke i nogens telefon. Vi kan ikke tages med hjem og gentages. Det vil aldrig blive det samme.

Øjeblikket

Hjemme lidt senere. Et nyt øjeblik. Står ved siden af sengen og mærker. Foran hinanden. For et kamera vil det sikkert se ud som om, vi bare venter. Nøgne. Foran hinanden.

Men indeni. Åh… indeni.

Et øjeblik.