Tantra Massage Århus

Tantramassage og psykoterapi

Kategori: frygt

Døden i Teheran

Døden i Teheran

Døden i Teheran. Jeg er i gang med at læse Viktor E. Frankls bog ”Man’s Search For Meaning”. Viktor overlevede koncentrationslejrene under 2. Verdenskrig, og i bogen beskriver han livet og de psykologiske og mentale udfordringer, som fangerne stod i under de umenneskelige forhold.

Èn af de stærkeste historier han fortæller handler om frygt. At vi mennesker ofte er vores egen værste fjende. At vi flygter væk fra smerte og ubehag, eller forsøger at ”regne ud” hvordan vi sætter os selv i den bedst mulige situation. Oftest med det modsatte resultat til følge: At vi rent faktisk får gravet os selv endnu dybere ned i hullet. Og sætter os i en værre situation end i udgangspunktet.

Døden i Teheran

En rig og magtfuld Perser gik engang tur i hans have med en af hans tjenere. Tjeneren var bange og fortalte at han i huset havde mødt Døden, som havde truet ham. Han tiggede og bad hans herre, om at give ham den hurtigste hest, så tjeneren kunne skynde sig og flygte til Teheran, som han kunne nå senere samme aften, såfremt han tog af sted nu. Den gode herre indvilligede og tjeneren galoperede væk på hesten. Da perseren senere på dagen vendte tilbage til huset, mødte han selv Døden og spurgte ham: ”Hvorfor skræmte og truede du min tjener?”. ”Jeg truede ham ikke; jeg viste ham kun min overraskelse over, at han stadig var her hos dig, nu når jeg havde planlagt at møde ham senere i aften i Teheran.” svarede Døden.

For mig er der visdom i historien om døden fra Teheran. Jeg ser ofte selv at mine egne handlinger bringer mig i problemer. At det er selve ideen om, at jeg tror at jeg kan regne noget som helst ud, der er årsag til at jeg får problemer.

Hvad “kan” der ske i en tantramassage?

Det samme kan jeg af og til sanse, når jeg taler med mine gæster før en tantramassage. At mentaliseringer, skyld, skam, moral eller fikse ideer gør deres egen situation værre. At troen på at vi kan undgå smerte, bringer mere smerte med sig. At angst for hvad der ”kan” ske lige om lidt, hvis ikke jeg gør noget nu – får os til at mentalisere, i stedet for bare at sanse øjeblikket.

Måske skulle vi i stedet for at flygte fra det vi er bange for, undersøge det der sker lige nu og se om der åbner sig nye veje. Døden skal vi jo nok finde alligevel på et tidspunkt, der er ingen grund til at haste til det sidste stævnemøde.

Kærlig hilsen

Jørn

Frygt og lyst

JørnFrygt og lyst

Jeg var til et dejligt foredrag om Tantra i går, og under foredraget kom jeg til at undre mig over om frygt og lyst mon er hinandens modpoler?

Frygt låser os fast. Det er overlevelses-instinktet, der sikrer at vi kan genkende farer i naturen og dermed undgå at bliver ædt af en dinosaur. Frygten er downloading. Frygten er vaner. Frygten afgrænser vores bevægelighed for at sikre overlevelse. Vi går ad de vante stier, fordi vi har erfaring med at de er sikre.

Mange mennesker definerer måske dem selv ud fra det de frygter? Frygt for at jeg ikke selv er god nok. Frygt for hvad andre vil sige. Frygten for hvad friheden mon vil føre til. Frygten for forandringer i det hele taget. Frygten for at gøre noget som helst.

Vi ligger måske derinde bagved frygten, men tør ikke helt at flytte murene af frygt, for så bliver vi sårbare.

Lyst er bevægelse

Lysten er til gengæld udvikling og forandring. Det er lysten, som får os til at bevæge os og ønske at gå steder hen, hvor vi ikke har været før. Lysten til det irrationelle, lysten til det smukke, lysten til det kreative.

Hvis vi er frosset fast er det lysten, vi skal finde frem for at få bevægelsen tilbage i livet. På jobbet. I parforholdet. Hos os selv. Vi skal simpelthen gøre mere af det, vi har lyst til.

Jeg tror, at vejen ud af at være fastlåst, vejen ud af stilstand – uanset hvilket plan det er på, er at se på vores frygt, og give slip på den. Slappe af, slippe vaner, slippe moral og slippe historier om, hvad man bør og skal gøre på jobbet, i parforholdet og som menneske.

For når vi slipper væk fra frygt, er der plads til det menneske vi er. Uden frygt giver vi plads til de mennesker, der er omkring os. Uden frygt kan vi elske os selv og vores nærmeste ubetinget.

Være i kærlighed, uden at jeg – eller de – skal frygte at gøre noget forkert, eller at blive udstødt.

Din frygt og din lyst kan du undersøge hos mig i en tantramassage.

Kærlig hilsen

Jørn