Meningen med livet – her på St. Bededag. Jeg læser i Viktor E. Frankls bog ”Man’s search for meaning”. Jeg læser om at hans oplevelser i KZ-lejrene under 2. Verdenskrig viste ham, at vi mennesker altid har et valg. Uanset hvor svære omstændigheder vi står i, kan vi vælge vores egen holdning til livet.

I lejrene kunne han iagttage at der var fanger, som gav deres brød væk. Der var fanger, som kunne trøste andre, selvom de selv vidste at de skulle dø. Der var fanger, som tilsyneladende havde overskud til – selv under ekstremt vanskelige vilkår – at fremstå med værdighed og medmenneskelighed.

Det er menneskets dybeste frihed, at vi på trods af alt det svære der sker for os, kan vælge om vi vil være et legetøj for vores omgivelser, eller om vi vil stå, som det menneske vi er. Der er altid valg af foretage. Hvert minut, hver time, hver dag. Der ER ALTID et valg. Ofte kan vi bare ikke se det.

Måske er denne frihed – denne værdighed – nært beslægtet med meningen med livet? Måske er det vigtigt at indse, at smerte og modstand ikke bare er livsvilkår, men rent faktisk nødvendigt for, at vi kan leve et meningsfuldt liv? At vi skal have muligheden for at vælge i svære situationer. At vi skal have muligheden for at leve vores liv fuldt ud.

Det er det valg, vi får muligheden for at træffe, når der er modgang. Naturligvis er det ikke nemt. Naturligvis er der her smerte, og vi lider helt sikkert. Det gør ondt. Meget. Det kan synes ubærligt til tider. Men valget er til stede.

At vælge champagnen, når der ingenting er at fejre

Jeg tænker, at der er mening i at leve et aktivt liv, hvor vi skaber en masse. Vi når vores mål. Vi bygger familier og virksomheder op. Udforsker livet i alle dets facetter.

Der er helt sikkert også mening i at undersøge nydelse; kunst, natur, skønhed, sex, kærlighed. Hengive os til det, vi føler os allermest draget mod. Der, hvor vi ikke kan lade være.

Men for at livet skal være komplet, kan livet ikke kun være sommer, men må også være vinter. Livet kan ikke kun være dag, men må også være nat. Livet er glæde og kærlighed, men må også indeholde smerte. For uden lidelse vil livet ikke være komplet. Så vil vi miste en del af meningen.

I modgang og smerte har vi nemlig muligheden for, at vælge mellem at blive til et dyr, og lade os styre af omgivelserne. Eller at fastholde vores menneskelighed og værdighed, og vælge vores holdning og tilgang til livet. Ligesom fangerne i Kz-lejrene.

Det gælder i køen i Rema 1000, når børnene er trætte. Det gælder i parforholdet. Det gælder for den stressede og pressede IT-leder. Det gælder for folkeskolelæreren. Det gælder for den far, der ikke er med til sin datters konfirmation. Det gælder i bilkøen på vej til job. Det gælder hvert minut, hver time og hver dag.

Og måske er det min bøn på St. Bededag. At jeg formår at vælge mig selv – uanset hvilke vanskeligheder jeg møder på min vej.

Kærlig hilsen

Jørn