Tantra Massage Århus

Tantramassage og psykoterapi

Kategori: Frustration

At rejse er at (leve)… flygte

At rejse er at (leve)… flygte

Jeg har lige været afsted på ferie på Færøerne. Jeg har fået mild stress af at være på ferie.

Det er kun nogle uger siden vi var afsted, men jeg har næsten allerede glemt, hvad det var vi besøgte. Det var med en gruppe bekendte, som tidligere havde vandret på ferier sammen. Der var et hårdt tempo. Vi skulle jo nå at have noget ud af ferien! Vi skulle se noget. Opleve det hele. Sætte kryds ved det vi havde besøgt! Få de her øer under vore fødder!

Men fuck hvor det slet ikke passer til mig, med de her ambitioner om at få ”noget ud af ferien”. Planlægningsmareridt der aldrig stopper: ”Så hvis nu vi kører hen til den her slugt, og max er der 1 time, så kan vi måske også lige nå et andet sted og være tilbage og få aftensmad ikke alt for sent i aften”. Og ”Er vi så alle enige om at vi gerne vil derhen og gøre sådan og sådan?”.

Det handlede om at komme et sted hen – før vi kunne nyde:

  • At kunne sætte kryds ved det højeste bjerg
  • Eller den dybeste slugt
  • At sige ”at vi har været på så og så mange af de 18 øer”

Puuuuha. Det var en stor mundfuld for mig. Jeg forsøgte endda at gå ind i det de første dage – finde energien. Undersøge tempoet. Vitaliteten. Det målrettede fra morgenstunden: ”Vi skal da afsted snart, ikke?”, sagde jeg.

2 meter fra toppen

Så vi fræsede ud til det højeste bjerg, og indtog det. Meter for meter. Få stop undervejs. Så få som muligt. Det kunne jo begynde at regne. Eller der kunne blive tåge.

Halvvejs oppe kunne jeg mærke frustrationen i mig selv. Der er jo skønt her på det her lille sted. Eller her. Eller her. Hvorfor ikke sidde lidt længere? Og bare være til? Nyde udsigten? Det spurgte jeg mig selv om.

Men jeg fulgte med. Prøvede at sakke bagud. Være lidt alene, og bare nyde mine egne åndedrag. Nyde mine skridt. Nyde at bruge min kræfter. Varmen, der uundgåeligt spredte sig i kroppen, fordi vi gik opad. Det sidste stykke var lidt stejlere og vildere. Men med god læ og fine steder at træde på. Jeg kunne høre de andre nå toppen. En for en. Glæden over at have nået målet for deres rejse.

Men der stoppede jeg så. 2 meter før toppen. Kun to højdemeter fra at have nået målet.

Simpelthen fordi jeg kunne mærke at jeg ikke behøvede at gå længere. En af de andre kom ned til mig og spurgte om han skulle holde mig i hånden det sidste stykke. Eller at der var én som kunne gå foran og en anden bagefter mig? Det var jo kun et par meter. Og de andre var deroppe allerede. ”Det ser sværere ud end det er”. Osv. Osv. Osv. Og den underlæggende præmis om at ”jeg jo ville gå glip af noget, hvis ikke jeg gik det sidste stykke op på toppen”.

Heldigvis er mit Nej stærkt. Så det var fint at læne mig derind. Og blive hvor jeg var. Mærke min egen forundring over mit mod. Og roen over ikke at skulle udfordre mig selv. Selvom der jo var hjælpende hænder alle vegne.

I øvrigt var det tyk tåge på toppen, så det var ikke muligt at se ret mange meter frem. Men selvfølgelig havde man jo ”været der”. På toppen af bjerget.

Jeg følte også at jeg havde ”været der” selvom jeg blev hvor jeg var. 2 meter fra toppen.

Olej

Lørdag var festdag og jeg oplevede Olej-festen i Thorshavn. Nøøøøj, hvor færingerne kan feste! Og hvor er de gæstfrie! Jeg oplevede den kærlige, inviterende ånd, som betyder at ”har jeg noget, deler jeg gerne ud af det”. En ånd, som sikkert har været helt nødvendig for at overleve i gammel tid. Men som lever i bedste velgående, og gør Olej-festen til en helt ekstra-ordinær oplevelse.

På vejen hjem fra en af de bedste aftener jeg har haft meget længe, gik jeg stille igennem Thorshavn og tænkte tilbage på ferien.

”Sådan må det være at flygte”, slog det pludselig ned i mig. Og naturligvis betyder ”flugten”, at jeg overser det væsentlige:

Essensen af liv er at det ingen steder skal hen. ”Livet” har ingen bucket-liste, som skal nås inden det stopper. Det er meningsløst at sætte kryds et sted, for så at skynde sig videre til det næste. Og videre til det næste igen.

Her & Nu

Der er kun nu og her. Og kun bevidstheden om at være her og nu, kan hjælpe mig med at blive revet med af ambitionerne.

Den erkendelse fik jeg midt i natten, midt i Thorshavn. På gåturen, i festen og alle de glade mennesker og den vilde natur omkring os. Med den stille lette forfriskende regn mod mit ansigt.

I en tantramassage hos mig skal vi ingen steder hen. Og dog når vi det hele. Vi når det som vi skal, i det møde, der opstår. I sanselighed. Åbenhed. Og tilstedeværelse her og nu.

Kærlig hilsen

Jørn

Vinduet mod ensomhed

Lukka_Richie / Pixabay

Vinduet mod ensomhed

Efter at min kernefamilie gik itu, har jeg oplevet lange perioder, hvor der simpelthen ikke var ret mennesker omkring mig.

De perioder har været tiltagende svære for mig. Det føltes unaturligt for mig, sådan at gå rundt i et stort hus – uden egentlig anden daglig kontakt end min arbejdsplads. Især unaturligt ved højtider og i ferier.

Og jeg har følt mig ensom. Jeg har følt mig forfærdelig alene og afkoblet fra verden – afkoblet fra mig selv. Ensomhedsfølelsen var så stærk, at jeg på et tidspunkt overvejede om den nogensinde ville forsvinde igen. Eller om jeg nogensinde kunne få den til at bevæge sig.

Jeg flygtede først ind i travlhed og gøremål, fordi jeg var bange for at være alene. Fyldte hele ugen op med aktiviteter – middage, koncerter, events, gåture, sport. Og var der et ledigt spot i en weekend – kunne jeg blive helt desperat, indtil jeg fandt en måde at fylde hullet ud på.

Jeg kan huske, at jeg arbejdede i København på et tidspunkt, og ikke kunne finde på andet end at gå. Så jeg gik og gik og gik. Når jeg fik fri tog jeg hjem, skiftede tøj og drog med det samme afsted. I den retning gåturen nu førte mig. Jeg gik i timevis. Ofte til kl. 5 om morgenen. Gik, til mine ben sagde stop. Vaklede ind af døren og faldt om på sengen. Næste dag det sammen. På job. Hjem og skifte. Afsted. Jeg skulle bare bevæge mig. Fremad. Selve bevægelsen gjorde at jeg kunne være.

Senere fik jeg en kæreste. Men min ensomhed forsvandt ikke. Kun, når jeg var med hende. Den blev en belastning for os. Vi bor ikke sammen. Hun har sin egen familie. Det har været svært at stå udenfor. Min hjerne kunne tænke:

At det er da også for galt. Hvorfor skal jeg stå herude og have det elendigt, nu når der er et fællesskab lige der, som jeg kan gå ind i?”.

Jeg kunne ikke se, at nogen gange har en familie også bare brug for at være sig selv. Som familie. Jeg kunne ikke se, at det ikke var et fravalg af mig, men et tilvalg af familien. Deres familie.

Ensomheden har været særlig stærk om aftenen og natten. Jeg har ikke tal på de nætter, hvor jeg har ligget vågen og stirret op i loftet, vendt og drejet mig uden at finde ro. Tankerne om fællesskab og ensomhed, og min egen livssituation har fyldt alt. Og det har føltes, som om jeg endte i den samme blindgyde hver gang.

Men så skete der noget forunderligt

Jeg fik den indskydelse at lade være med at rulle mit gardin ned. Jeg har sådan nogle mørklægningsgardiner fra IKEA. Og det har altid været vigtigt for mig at have det kulsort om natten: ”Ellers kan jeg ikke sove” fortalte jeg mig selv.

Men den nat valgte jeg så at prøve noget nyt. ”Det var alligevel mørkt udenfor.”, tænkte jeg. Og jeg kunne jo heller ikke sove alligevel. Så jeg rullede gardinet op igen. Åbnede ud til verden udenfor.

Først var der ikke den store forskel. Månen var oppe. Lyset skinnede køligt ind på min seng. Der var stjerner på himlen, kunne jeg se. Og den vedbend, som vokser op af min mur, slog af og til mod vinduet i vinden: “Klonk klonk” med sådan en blød afdæmpet lyd. Skyerne sejlede roligt hen over himlen. Som store skygger, der bragte forandringer i lyset på min dyne.

Jeg faldt i søvn.

Næste nat prøvede jeg igen. Jeg lod være med at rulle gardinet ned!

Og det samme skete igen. Lyset var anderledes denne nat. Skyerne var væk nu. Jeg kunne se stjernerne – og måske nogle satellitter – der langsomt bevægede sig hen over himmelhvælvingen. Kølighed. Lys. Mørke. Min vedbend. Stjerner og skyer og bevægelser. Rundt om mig. Her midt i natten.

Jeg faldt endnu engang i søvn.

Sådan fortsatte det. Og sådan fortsætter det de nætter, hvor jeg mærker uroen.

Mit vindue

Min ensomhed er sikkert ikke væk

Den bestemmer bare ikke længere over mig. Den er blevet en lille ven, som ikke rigtig kan finde ud af den verden, som den lever i. Ensomheden har måske været lidt alene?

Nu er den ikke alene mere. Vi er der på en måde sammen. Og når den trænger til omsorg, så ruller vi gardinet ned og kigger ud på verden. Og ser at det bevæger sig derude. At der selv i mørket er bevægelse. Tryghed. At det bare er noget andet end dagen og aktivitet. At ro og stilhed og alenehed – bare er en anden side af mit liv. En anden side, der også har fine kvaliteter.

Et vindue. Et gardin. En ensomhed, der blev til alenehed.

Jeg er ikke ensom lige nu. Og jeg er blevet inviteret ind i min kærestes familie. De har åbnet døren til mig. FUCK hvor er det vildt altså <3 <3 <3

Måske fordi det er lykkedes mig at indse, at et hul i mig jo også bare er et sted, hvor der er plads til rummelighed.

Kærlig hilsen

Jørn

Ensomheden fra mig selv

ensomhedEnsomheden fra mig selv

I nogle samtaler inden en tantramassage, føler jeg at mine gæster kan kæmpe med sig selv og deres ensomhed. På den ene side kæmper de med en enorm længsel efter at blive set, som den de er. En længsel efter at springe ud i noget, som intuitivt føles helt rigtigt. Og på den anden side er de meget påpasselige og bange for at gøre noget forkert.

Jeg tror, at netop den cocktail er årsagen til at mange føler sig ensomme. For bliver det ved tankerne, skaber det ubalance og dermed måske ensomhed.

Lad mig prøve at forklare.

At leve alene

I den vestlige verden er der flere og flere mennesker, som oplever at leve alene og i ensomhed. Der er ikke noget entydigt svar endnu, på hvorfor udviklingen går denne vej. Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, så logisk rationelt set skulle man tro, at mulighederne blev bedre dag for dag.

Men det sker tilsyneladende ikke. Ensomhed italesættes tværtimod, som en ”epidemi”, der spreder sig ligesom en virus igennem menneskeheden.

Faktisk viser nogle undersøgelser, at mennesker der lever i parforhold er mere ensomme, end de der lever alene.

Hvorfor føler vi os ensomme?

For at kende forklaringen på det, tror jeg at vi skal forstå at der er mindst to typer ensomhed. Der er faktisk flere, men lige her er de andre ikke så vigtige.

Der er den første type ensomhed, som vi kan kalde den ”sociale ensomhed”. Det er den type ensomhed, som de fleste tænker på, når de tænker at man er alene. Det kan være et liv uden at have en fast partner eller en familie. Vi kan tænke, at vi savner et menneske at være tæt på, en at holde om, en at sove med, en at dele livet med.

Og det kan mange af os tro er et opfyldt behov, når vi har fundet en partner.

Derfor bliver vi også forvirrede, når vi lever i et parforhold, og alligevel kan føle os ensomme. For det passer ligesom ikke rigtigt ind i vores forståelse af hvad ensomhed er. Mange bliver kede af det, opgivende, trætte og i sidste ende kan det ende i depression.

Ensomhed fra os selv

Den anden type ensomhed kan vi kalde en ensomhed fra os selv. Kort sagt handler denne ensomhed om at vi lever et liv, som vi tænker man skal gøre, men som vi ikke har lyst til. Det vi har lyst til, undertrykkes. Måske fordi det er blevet en vane. At vi har glemt at prioritere os selv og hinanden. Eller at vi kan tænke moralsk og sige til os selv ”at jeg har godt nok lyst til en tantramassage eller endda lyst til en anden mand, men så er jeg jo utro!”.

Jeg tror at alle mennesker i parforhold, der er låst fast i en forestilling om, hvad man kan og ikke kan, bærer en risiko for at møde denne type ensomhed. Ensomheden fra dem selv. Vi kan komme til at føle os fremmede overfor det menneske, vi er blevet til. Vi kigger måske os selv i spejlet og kan ikke længere genkende den, der kigger tilbage?

Ensomheden fra mig selv handler om, at jeg lever et liv med mangler. Eller sagt på en anden måde – lever jeg et liv med alt for mange bindinger til hvad jeg kan eller ikke kan gøre. Der er nogle huller, som jeg ikke får udfyldt eller udforsket, og de huller fører til tomhed eller frustration, som igen skaber en følelse af ensomhed.

Håb

Heldigvis er der håb. Det første skridt er at blive bevidst om det. Blive bevidst om at ”nu er der noget der forvirrer mig, nu er der noget jeg bliver ked af, noget jeg ikke forstår”. Du skal med andre ord undersøge, hvad det er for en fornemmelse eller sansning du har i kroppen.

Tantramassageaarhus.netHvis du har den følelse eller fornemmelse nu, så sig til dig selv at du er helt enormt dygtig, simpelthen fordi du kan mærke, hvordan du har det. At sansningen måske er svær at have med at gøre betyder ingenting. Det er også en del af livet.

Næste skridt er at forstå lidt mere omkring hvad det er der ligger inde bagved den voksende frustration eller ligegyldighed eller ked-af-det-hed. Det kan være et ønske om mere nærvær, mere intensitet – eller bare om at føle kærlighed igen.

Det er lidt sværere her – især fordi vi ofte falder i og skyder ”skylden” hen på vores livssituation, vores partner, vores arbejde, vores chef eller endda vores børn.

Men vi kan ikke skyde skylden på andre. Hvis vi har et behov for nærvær, der ikke er opfyldt er det først og fremmest os selv, vi skal ændre. Bemærk at det ikke betyder, at vi skal ændre eller fjerne det behov vi har.

I stedet skal vi for det tredje – simpelthen give udtryk for det vi har brug for, og måske fortælle om baggrunden for det.

Hvis det er et ønske om nærvær, så sig det.

Hvis det er ønsket om mere intensitet, så vis det.

Hvis det er ønsket om tantra sex, så undersøg det.

Måske kan en simpel samtale gøre det.

Måske er en tantramassage den rigtige vej for dig at gå.

 

Pointen er, at vi ved at bevæge os i en retning vi har lyst til, tager ansvaret for vores egen situation – og det giver frihed.

Mod

Det er indlysende, at der også kan komme mere på spil. Det kræver mod at give udtryk for de lyster man har. Men spørgsmålet er nok om vi hellere vil leve ensomme fra os selv, eller finde modet og stå som det menneske vi er.

Det er vigtigt at prøve at finde mod. Og nogen gange kan det være en metode at se på at vi kun har begrænset tid her på jorden, at vi skal finde en vej til at give det liv vi lever hele armen, og leve det fuldt ud.

Bronnie Ware har skrevet en bog om, hvilke 5 ting, mennesker på dødslejet fortrød mest, og det sender et stærkt budskab at læse denne liste:

  1. Jeg ville ønske jeg havde haft modet til at leve et liv, som jeg havde lyst til – i stedet for at leve et liv, som andre forventede af mig
  2. Jeg ville ønske jeg ikke havde arbejdet så meget
  3. Jeg ville ønske jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser
  4. Jeg ville ønske at jeg havde holdt kontakten med mine venner
  5. Jeg ville ønske at jeg havde ladet mig selv være mere lykkelig

Hvis du holder dig tilbage fra at prøve en tantramassage – så er det måske nu at du skal finde modet og springe ud i det?

Jeg er overbevist om, at tantramassager holder mange fra at blive ensomme. At tantramassagen – netop fordi den er bevidst og åben – er den perfekte legeplads til at finde tilbage til dig selv.

Det er min oplevelse, at der er meget større elastik til frihed i parforhold, end vi går rundt og tror. De fleste mennesker vil jo i bund og grund helst have at deres partner er tindrende lykkelig. Og holder jeg fast i at det er mit behov, jeg søger opfyldt, tror jeg at ønskerne bliver modtaget på den rette måde.

Du kan kontakte mig for en massage her.

Kærlig Hilsen

Jørn

Hvordan bærer jeg mig dog ad med at blive sur over det?

Forventninger

På en gåtur i bjergene på Kreta, kunne jeg iagttage at jeg var frustreret og lidt sur. Den umiddelbare årsag var at nogle af de andre deltagere på gåturen snakkede lidt for meget efter min smag.

De forstyrrede min egen proces – som var at mærke indad, og lidt mere eftertænksomt gå turen igennem kløften. Mine tanker gik på at oplægget fra vores leder, var at det skulle være en stille tur, hvor vi kunne spørge os selv – tavst – hvorfor vi er tilstede lige her og nu. Og det havde jeg svært ved at se de gjorde, med al den snak…

Min egen øvelse gik altså ikke så godt, og den første halvdel af turen opad gik med at irritere mig over, at jeg blev forstyrret. Indtil jeg så blev forstyrret af, at jeg nu blev forstyrret uden at vide, hvad jeg skulle gøre ved den forstyrrelse 🙂

Tantramassage og forventninger

I en tantramassage kan vi undersøge forskellen på aktive, passive og tavse forventninger.

En aktiv forventning er noget vi er bevidst om, og som vi regner med kommer til at ske. Det kan være en gave til en fødselsdag, det kan være nærheden med vores elskede, det kan være en skefuld havregrød. Der er med andre ord en lineær sammenhæng mellem vores forventning og vores udbytte. Vi glæder os til det vi kan kalde aktive forventninger. Det aktive går på at vi har en bevidst ide om, hvad det er vi kommer til at opleve. Bliver vores udbytte ikke som forventet, bliver vi ofte skuffede og kede af det.

De passive forventninger er lidt sværere at have med at gøre. Det er i udgangspunktet de samme som de aktive – vi er altså opmærksomme på, at vi har dem. Men her har vi bare lagt os fast på, at det er bedst ikke at forvente noget. Men vi håber – måske – alligevel at vi kunne forvente noget. Ofte er disse forventninger i spil i relationer – vi har måske kastet forventningen bort om blomster på Mors dag, eller at der er overskud til sex i aften, når ungerne er puttet, eller at der bliver sagt ”Hej skat”, når ens partner kommer ind ad døren. Men alligevel håber vi – og kan blive skuffet, hvis ikke der sker ”et eller andet” i den retning vi havde håbet på.

Det kan selvfølgelig også gå på, at vi håber der IKKE sker noget, vi ikke vil. Og når det så sker alligevel, kan vi blive frustreret.

De tavse forventninger

De tavse forventninger er allersværest at håndtere. Her er vi nemlig slet ikke opmærksomme på, at der ligger ”noget”. De tavse forventninger kan træde frem som svage fornemmelser, skuffelser, modstand eller en uklar følelse i kroppen. De tavse forventninger er altså slet ikke bevidste og det kan føre til at vi bliver overrumplet, når de træder frem.

Bliver sådan en tavs forventning tydelig under en massage, kan det blive meget interessant. De tavse forventninger kommer jo netop ud af ingenting og vi kan pludselig se os selv blive pressede, lidt utilpasse – uden helt at have overblik over, hvad der sker indeni os.

Der kan ingen forventninger være til en tantramassage. Hverken aktive, passive eller tavse. Men derfor kan vi godt bringe forventningerne med ind i massagen.

Som et emne til at undersøge – ”hvordan jeg dog i alverden bærer mig ad med at have netop disse forventninger”.

Det er også vigtigt at forstå, at ansvaret for disse forventninger hører til hos den, der forventer.

img_2831Balance

Gåturen igennem kløften endte med, at jeg fandt en vej til både at se min frustration og også holde et åbent rum til at lade den være, det den er. Da jeg stillede mig spørgsmålet: ”Hvordan i alverden bærer du dig dog ad med at blive frustreret over en samtale?”, fik jeg øje på mine forventninger om ”en stille gåtur”.

Med frustrationen efterladt prøvede jeg først at sakke bagud, men så ventede de på mig. Så prøvede jeg at gå foran – men så indhentede de mig. Til sidst besluttede jeg derfor at sige pænt ”Nej tak” til deres samtale, og de indså heldigvis, at de ikke selv var tilstede og takkede mig for ”en pæn måde at sige hold kæft på” bagefter 🙂

Resten af turen var helt fænomenal – jeg fandt ro og balance og var bare med de indtryk og de forstyrrelser, der nu engang er overalt i livet. Og i det her tilfælde med stilheden, bjergene, solen og vandet.

Jeg er nu tilbage fra ferie og glæder mig til at massere. Læs mere om tantramassagen eller book en tid hos mig her.

Kærlig hilsen

Jørn