Vi har lige afholdt et retreat og derfor også gjort os tanker om corona. Sundhedsstyrelsen har nogle retningslinjer, der giver rammer vi kan træde ned i. De ændrer sig ofte og det er komplekst at håndtere ændringerne, fordi de betyder så meget for afviklingen af en weekend.

Jeg må indrømme at det er svært for mig. Jeg synes det er mega besværligt og kan føle at “nogen” binder mig. Som om jeg skal bestige et bjerg og det er hårdt og der er langt og jeg sveder! Det er et bundt af forunderlige følelser og emotioner, jeg løber igennem.

Nogle af dem kan beskrives lidt a la:

  • hvor skal jeg starte? (forvirring)
  • der er jo ingen fare på færde (dissociation)
  • de overdriver jo (kamp)
  • det er en stor konspiration, der bare har til formål at skabe angst (manipulation)
  • jeg skal bruge mere tid end jeg plejer og det er træls (vaner)
  • jeg ved ikke om jeg kan løse det (selvtillid)
  • Irritation og vrede over de mange aspekter der er (kamp)
  • hvis jeg ikke gør noget er det heller ikke nødvendigt at se på mig selv og mine vaner (Ego-manipulation og ubevidsthed)

Etc. Etc. Etc. Der er maaaaaange flere.

Så jeg stiller mig selv spørgsmålet: Skal jeg gå med mine emotioner? Eller skal jeg tage ansvar?

I det her tilfælde vælger jeg at betragte mig selv lidt udefra. Tage den her opgave på mig, dels fordi det er sjovt at se mine egne emotioner i spil. Dels fordi jeg ved at hvis jeg går med emotioner og impulser, så er jeg jo ikke forskellig fra en hund eller et hvilket som helst andet dyr. Sidst og ikke mindst så er Corona vigtig for mange af vores kursister og jeg vil gerne møde dem i deres.

Trine og jeg går i gang. Taler om Corona. Trines latter er så god for mig. Hun kan grine af ting, som jeg finder dybt frustrerende! Det er en enestående gave jeg har fået der. En gave fordi det udstiller mine egne emotioner, så jeg får plads til at se dem. Af og til kan jeg endda grine med over hvor anderledes den her forberedelse er fra tidligere. Jeg slår ud med armene, råber højt i skoven og min stemning skifter mellem gråd og tændersgnidsel.

Det er godt. Det er virkeligt godt for mig. Vi ender med at tilføje det her til rammerne omkring vores kursus:

  • der er mindst 2 meter imellem hver madras
  • der er i udgangspunktet ingen kram mellem deltagere, der ikke er par
  • vi køber små enkeltportioner Lurpak-smør, marmelade og mælk så ingen skal bruge det samme glas eller karton
  • vi serverer maden og portionsanretter til alle måltiderne (det er lidt ligesom en restaurant!!!!)
  • snacks serveres i små både eller anrettes så det er muligt at tage et enkelt knækbrød eller æble uden at røre de andre
  • vi har faste pladser inden for ved spisebordet
  • vi spiser mest ude ved langbordet under træerne i skyggen (det var en varm weekend)
  • Alle får deres egen kop hele weekenden, og vi binder en lille snor omkring håndtaget så de kan kende forskel, når den kommer ud fra opvaskeren
  • Anretning, opvask og tømning af opvasker står Trine og jeg for
  • Stolerygge tørres af efter brug
  • Vi opdeler kursisterne i hold, så de tre toiletter/bad kun anvendes af de samme personer
  • Danakilde
    • gør toiletter og bade rent flere gange dagligt
    • køber en masse vaskeklude til at tørre hænder med, som så smides til vask efter brug
    • tørrer alle døre og håndtag af i hele hytten flere gange dagligt
  • Der står sprit alle de steder, hvor vi færdes

Og så har jeg sikkert glemt et eller andet. Et stort arbejde for os og for Danakilde. Et stort arbejde jeg ser tilbage på med glæde. Fordi vi har gjort hvad vi kunne.

Havde jeg valgt at gå med mine emotioner, var det sikkert blevet til en trods-reaktion af den slags, som Jørn-5-år kunne sidde fast i. “Det hele er jo bare et stort nummer af verdens-lederne, fordi de vil kontrollere os alle med angst. Og det er ihvertfald ikke tantra!”. Jørn-5-år skulle sikkert holde vejret og håbe at ingen meldte tilbage syge. Det behøver jeg ikke nu. Ikke fordi jeg er sikker på at ingen er blevet syge. Men fordi jeg har gjort, hvad jeg kunne.

Det er frihed for mig! Og næste gang er det meget nemmere…. Håber jeg.

Kærlig hilsen

Jørn