Tantra Massage Århus

Tantramassage og psykoterapi

Måned: november 2016

Frygt og lyst

JørnFrygt og lyst

Jeg var til et dejligt foredrag om Tantra i går, og under foredraget kom jeg til at undre mig over om frygt og lyst mon er hinandens modpoler?

Frygt låser os fast. Det er overlevelses-instinktet, der sikrer at vi kan genkende farer i naturen og dermed undgå at bliver ædt af en dinosaur. Frygten er downloading. Frygten er vaner. Frygten afgrænser vores bevægelighed for at sikre overlevelse. Vi går ad de vante stier, fordi vi har erfaring med at de er sikre.

Mange mennesker definerer måske dem selv ud fra det de frygter? Frygt for at jeg ikke selv er god nok. Frygt for hvad andre vil sige. Frygten for hvad friheden mon vil føre til. Frygten for forandringer i det hele taget. Frygten for at gøre noget som helst.

Vi ligger måske derinde bagved frygten, men tør ikke helt at flytte murene af frygt, for så bliver vi sårbare.

Lyst er bevægelse

Lysten er til gengæld udvikling og forandring. Det er lysten, som får os til at bevæge os og ønske at gå steder hen, hvor vi ikke har været før. Lysten til det irrationelle, lysten til det smukke, lysten til det kreative.

Hvis vi er frosset fast er det lysten, vi skal finde frem for at få bevægelsen tilbage i livet. På jobbet. I parforholdet. Hos os selv. Vi skal simpelthen gøre mere af det, vi har lyst til.

Jeg tror, at vejen ud af at være fastlåst, vejen ud af stilstand – uanset hvilket plan det er på, er at se på vores frygt, og give slip på den. Slappe af, slippe vaner, slippe moral og slippe historier om, hvad man bør og skal gøre på jobbet, i parforholdet og som menneske.

For når vi slipper væk fra frygt, er der plads til det menneske vi er. Uden frygt giver vi plads til de mennesker, der er omkring os. Uden frygt kan vi elske os selv og vores nærmeste ubetinget.

Være i kærlighed, uden at jeg – eller de – skal frygte at gøre noget forkert, eller at blive udstødt.

Din frygt og din lyst kan du undersøge hos mig i en tantramassage.

Kærlig hilsen

Jørn

Døden og tantra

moerkeDøden og tantra

Døden. Det bevidste menneske undersøger også døden. Tantra er også død. Ligesom tantra er liv. Jeg har selv døden med hver dag. For døden hjælper mig med at prioritere og vælge og ikke mindst fravælge. Mine beslutninger bliver pludselig krystalklare, når jeg tager døden med i overvejelserne. Teksten nedenfor er fra en vinterbadetur.

November

På vej ud at vinterbade på Jomsborg i dag, fik jeg den ide at undersøge døden. Jeg gjorde mig klart at jeg ville dø, hvis jeg blev for længe i det kolde vand. Og samtidig ønskede jeg at blive i vandet så længe som jeg overhovedet kunne for at få muligheden for at undre mig.

Så med de to intentioner stod jeg for oven af trappen, tekstilfri og tog nogle dybe indåndinger i vinterkulden.

Jeg er alene. Overfladen på vandet er næsten blank som et spejl. Det er muligt at se bunden inde ved den store trappe. Men ude for enden er det et kulsort vuggende spejl. Mange nuancer af ibenholtsort blander sig. Det er ufatteligt smukt, ser blødt ud, og jeg drages nærmere.

Tager det første skridt ned på jerntrinet og kan mærke temperaturforskellen fra træbrædderne, som et jag op igennem mine fodsåler. De næste skridt er langsomme og jeg får en knugende fornemmelse i maven som overfladen kommer nærmere. På det sidste trin over vandet stopper jeg op ved en impuls – jeg ved ikke helt hvorfor. Måske er det et signal om at jeg må tænke mig om?

Jeg skal beslutte mig for at fortsætte. Der er modstand. Beslutter mig. Stikker min fod laaangsomt ned igennem overfladen – cm for cm for at mærke det hele.

Den første tå

Den første tå bryder overfladen og omsluttes uden at jeg mærker meget. De næste også. Men da alle tæer er i og min fod begynder at blive omsluttet af vandet, begynder jeg at mærke uro i kroppen. Jeg skal presse mig selv til langsomheden. Trin for trin ned i vandet. Jeg får en impuls til at kaste mig ud i det. Få det overstået. Undgå lidelsen. Det langsomme er udfordringen lige så meget, som kulden er det.

Det er vildt at bevæge sig stille ned i vandet og mærke kulden, angsten, frygten og det forunderlige over at miste kontrollen – og have den – og lade den være på samme tid. Paradokset flår mig næsten itu.

Da vandet når mit bryst… mit hjerte, tror min krop at ”NU dør du, Jørn”. Det er en rutsjebane fra at føle uro, som jeg skal bruge solide kræfter på at holde på afstand – til at blive overvældet af en lavine af impulser der synes at stige fra 0-1000 på et mikrosekund.

Kaos

Fra hjertet og videre op til armhulerne begynder min ånde at blive kort og overfladisk. Jeg hiver efter vejret. Mit hjerte banker af sted. Det føles som en eksplosion i alle mine sanser. Jeg er alene i det kolde vand og aner ikke hvad der sker. Klamrer mig til trappen og vil ikke slippe den.

Jeg løsner grebet og læner mig bagover kun lige med ansigtet over vandet. Flyder ud i intetheden. Jeg forsøger ikke at røre mig. Forsøger at se det hele. Acceptere det altomsluttende kaos i min krop og lade det få plads.

Det er uendeligt vanskeligt ikke at råbe og skrige og gå i panik.

Mine håndled og ankler føles som om de får kolde lænker hamret fast om sig. og de trækker mig ned. Det gør vanvittigt ondt, og det føles som om min panik nu bliver akkompagneret af pumpende smerterytmer overalt i min krop. Jeg bliver svimmel af de mange åndedrag.

Her ligger jeg og prøver at fokusere på at det hele må være der. At det er okay. Siger det igen og igen indeni. Det er okay. Det er okay. Det er okay.

Flyder ovenpå

Efter endnu et stykke tid, hvor jeg har vanskeligt ved at trække vejret, kan jeg begynde at flyde ovenpå. Hele min krop slapper af og jeg kommer til overfladen som en moden strandvasker. Smerten fortager sig langsomt, åndedrættet bliver normalt igen. Jeg ved at min krop har bedøvet mine sanser nu. For at jeg skal have den bedste chance for at overleve. For at jeg ikke skal besvime. Det er en kamp mellem mit instinkt og min bevidsthed.

morildJeg ser morild i vandet, når jeg bevæger mig – det er meget smukt og rørende. Tårerne vælder op i mine øjne og saltvand møder saltvand. Mine sanser er skarpe. Min verden er klar. Jeg ved hvor jeg er. Øjeblikket føles magisk. Jeg flyder i en stjernevej af blå lys.

Jeg sanser en smuk kvinde med langt lyst hår og glinsende hud komme baglæns ned af en trappe et stykke fra mig, og hun forsvinder ned igennem overfladen – som en kirurgs skalpel i en krop. Roligt og med fasthed. Med intention. Uden tvivl. Et øjeblik tænker jeg at nu dør hun også.

Livet

Efter endnu lidt tid begynder mine hud at prikke og samtidig bliver mine led stive. Det giver en helt anden form for angst, som jeg ikke har lyst til at undersøge lige nu.

Jeg flyder langsomt hen mod stigen igen. Kvinden der forsvandt under overfladen er væk. Jeg har ikke bemærket om hun er gået op, eller måske har der slet ikke været nogen i det hele taget?

Da jeg får fat i stigen, bliver jeg med ét tryg igen. Her kan jeg godt blive i vandet. Med hænderne om trappen. Det er som om det føles mindre faretruende, når jeg har fat i noget.

Og jeg tror, at det er det, at give slip som er det vanskelige. At stole på at det nok skal gå.

For der er jo lige koldt ved stigen, som der er to eller tyve meter væk fra den ude i det vuggende sorte hav. Jeg stiger langsomt op af vandet. På vejen bliver jeg overvældet af sørgmodighed igen. Jeg bliver decideret ked af det.

Mon det kan være taknemmelighed over at have overlevet?

Min oplevelse var meget klar; den står skrevet her.

Lidt efter gjorde jeg det en gang mere.

På stigen ned i vandet for anden gang, hører jeg dette vers i mit hoved:

 

Jeg har end ikke dyppet tåen,

Nu vil jeg vinterbade,

Indånde isnende kulde,

Udånde ubesvaret

(Tekst: Søren Huss)

Neel Fasting om Tantra

Nneel_fasting_crop_sh-150x150eel beskriver så fint hvad Tantra er. For mig. Og for mange andre. Det er en god tekst. Men ha’ lidt god tid, når du læser hendes artikel. For der er noget at tænke over.

Jeg er overbevist om, at vi skal samles om tantra. Vi skal ikke pege fingre af hinanden. Men alt der kaldes tantra, er på den anden side heller ikke tantra.

Der er kun os selv til at finde ud af, hvad der er det ene og det andet.

 

Neel Fasting

Kærlig hilsen

Jørn

Invitation til samtale om tantra

Tantrisk samtaleInvitation til samtale

Når jeg skriver mine blogs og fortæller om tantra, møder jeg næsten altid en intens interesse. Jeg fornemmer, at det er spændende at få indsigt i de bevægelser der sker i mit liv. Jeg fornemmer, at mine bevægelser spejler nogle løsninger på tunge udfordringer i andres liv. Udfordringer, de har med dem selv eller udfordringer de har i relationen med en nuværende eller tidligere partner. Og når jeg åbner, kan mine omgivelser også selv åbne lidt mere.

Samtidig kan jeg se, at modet af og til svigter; det kan virke som om modstanden og konsekvenserne ved bare at tage små skridt hen imod tantra, kan synes helt uoverskuelige.

Det paradoks; at jeg gerne vil have den gode side af noget, men ikke det der gør ondt – fascinerer mig <3

Jeg har beskrevet lidt om det i nogle tidligere blogs her:

http://www.tantramassageaarhus.net/2016/10/16/ensomhed-fra-mig-selv/

http://www.tantramassageaarhus.net/2016/11/02/det-er-saadan-jeg-er/

Nu vil jeg gerne undersøge det lidt mere, og derfor ønsker jeg at invitere alle der har lyst til at tale om hvorfor det er så vanskeligt. Måske kan vi komme lidt nærmere på, hvad det er der afholder mange flere fra at finde modet til at tage det første skridt. Er du erfaren tantriker – kan du måske huske tiden lige før du tog skridtet. Har du endnu ikke vovet det første skridt, kan du bidrage med dine følelser og tanker om det hele.

Uanset hvor du er ifht. tantra, vil jeg gerne høre om det. Du kan altså ikke gøre noget forkert. Der er ikke uduelige ideer, tanker eller holdninger.

Så skriv til mig. Ring. Sms. Skype. Kom på besøg til kaffe. Send en brevdue. Whatever. Lad mig høre dine tanker om “Det at ville noget, men alligevel have svært ved at finde modet til det”.

Alle er velkommen. Kvinder og mænd, unge og gamle. Det koster ikke noget. Bare lidt mod <3

Glæder mig til at høre fra dig,

Kærlig hilsen,

Jørn

www.tantramassageaarhus.net

 

Det er sådan jeg er!

bro-ud-i-intetDet er sådan jeg er!

Talte med en god ven her den anden dag. Vi snakkede om holdninger og vaner; om det at mødes i et parforhold. Og hvor svært mange har det i deres relationer. Og hvor mange par der dannes, og opløses igen efter kortere eller længere tid.

På et tidspunkt sagde han: Det er sådan, jeg er!

Vi var inde på et område, der var svært. Et område, der fik stærke følelser til at bruse i ham.

Da jeg hørte ordene, kunne jeg mærke, at der var noget, som flyttede sig i mig. I første omgang følte jeg mig egentlig lidt træt. Lidt uoplagt. Gad ikke snakke videre. Men jeg lagde det til side, og forsøgte at ignorere det i første omgang.

Det er sådan jeg er blevet

Følelsen blev dog ved med at rumstere i mig, og senere på aftenen faldt tankerne igen på samtalen, men nu havde jeg fået lavet mig en lille variant: ”Det er sådan, jeg er blevet!”

Det er sådan, jeg er blevet!

For tænker jeg tilbage på mig selv som barn, var jeg meget mere åben. Fordomme, holdninger og vaner er jo ikke noget, vi er født med. Jeg forstår det på den måde, at jeg som barn fødes med et åbent og nysgerrigt sind.

Igennem min opvækst skaber jeg så det menneske, der bliver voksen-udgaven af Jørn. Der danner mine erfaringer i livet – mine holdninger og vaner.

Vaner kan være gode nok, men de begrænser også mit udsyn.

Så i stedet for sætningen ”Det er sådan jeg er!” – er det nok mere rigtigt at sige ”Det er sådan jeg er blevet!”.

At låse fast eller have frihed

At blive opmærksom på at mine vaner styrer mig som en maskine, kan virkeligt flytte noget. For hvem har lyst til at være en barn-glaedemaskine? Jeg kan mærke, at mine egne forventninger af og til spænder ben for mig, og skaber frustrationer, spændinger, forvirring – at de skaber modstand omkring mig.

Måske er det fordi mine vaner, strider mod den virkelighed, som jeg er i lige på det tidspunkt.

Så næste gang vi møder sætningen ”Det er sådan jeg er” hos os selv eller andre – kan det være vi i stedet skal prøve at sige ”Det er sådan, jeg er blevet”. Og mærke efter om det føles ens.

Det tror jeg ikke at det gør.

Den ene sætning låser fast. Den anden giver mig selv ansvaret for, hvordan jeg vælger at reagere.

Kærlig hilsen

Jørn